Thomasine Gyllembourgs sidste værk ”To tidsaldre” fra 1845 består af to lange kapitler under overskrifterne ”Revolutionstiden” og ”Nutiden”. I første del befinder vi os omkring år 1790, hvor den franske revolution klinger i baggrunden og smitter af på det københavnske borgerskab, der bliver lidenskabeligt grebet af de franske revolutionsvinde. Hovedkarakteren er den unge Claudine, som vokser op som plejebarn hos den velhavende familie Valler. Da nogle franske revolutionære i en periode har deres faste gang i huset, forelsker Claudine sig glødende i den unge soldat Lusard. Da han rejser tilbage for at kæmpe, lover de hinanden evig troskab, men Claudine, der er blevet gravid uden for ægteskabet, bliver forsaget af familien og må være kreativ for at skaffe et nyt, kærligt hjem til sig selv og sin søn Charles.
138988015
Anden del beskriver den samtid, romanen er skrevet i – altså 1840’erne. Her opsøger Claudines søn Charles sin Vallerske familie og bliver overrasket over husets stemning. Der bliver gjort nar af den franske revolution og af lidenskabelighed, samtidig med at konen i huset lader sig smigre af diverse bejlere, spotter den ældste datter Mariane (som er fra et tidligere ægteskab) og behandler hende lidt som Askepot, mens konen selv bliver hånet af sin datter Colette.
På Thomasine Gyllembourgs tid var det noget af det mest forfærdelige for en kvinde at blive gravid uden for ægteskabet, men hos Gyllembourg bliver Claudines fadæse ophøjet af, at det er inderlig, lidenskabelig kærlighed, der har fostret Charles. Gyllembourg lader tydeligt læserne forstå, at hun mener, samtidens dekadence er langt værre. Det står ikke mindst tydeligt frem, da hun mod romanens slutning lader Charles redde Mariane og hendes store kærlighed, da han bringer dem med til sit gods i Jylland, som han ønsker at testamentere til dem.
”To tidsaldre” er både en samtidskritisk og en historisk fortælling, der lader de to tidsaldre spejle sig i hinanden. I ”Nordisk Kvindelitteraturhistorie”, bind II bliver det fremhævet som Thomasine Gyllembourgs mest ambitiøse værk. Her sætter forfatterinden moral og sæder i historisk kontekst og viser samtidig, hvordan de er individuelt betingede – ikke mindst via portrættet af Mariane, der formår at bevare sine dyder og værdier intakte.