En anden norsk forfatter, der skriver lange og omfangsrige romaner, er Lars Saabye Christensen. Han udfolder generationsfortællinger og relationer på tværs af skel som kultur, nationalitet og alder. Særligt skildringen af mor-søn forholdet, som det ser ud i ”Blink” (2013), minder om det kærlige forhold, der tegnes op af Max og hans mor Beate i ”Max, Mischa og Tet-offensiven”; tosomheden, ømheden og den gensidige forståelse og respekt. I ”Blink” har teenageren Chris og hans mor en varm, lang sommer sammen i deres sommerhus på Nesodden i Oslofjorden. Chris indleder et venskab med den lidt særlige nabo Iver Malt, forelsker sig i den smukke Heidi og længes i det uendelige efter sin arkitektfar, der ikke kan blive færdig på arbejde inde i Oslo. Han er optaget af månelandingen og af det digt, der ikke vil ud af skrivemaskinen. Begge skildringer har præcise blik for ungdommens tvivl og voldsomme følelser og næsten maniske optagethed af heroiske bedrifter. Chris flytter siden til USA og skriver romanens sidste del derfra.
Danske Klaus Høeck har i flere af sine digtsamlinger målrettet forsøgt at inkorporere alt i teksterne, for eksempel i ”Hjem” fra 1985; fra det mest banale til det mest højtidelige, fra de mindste hverdagslige gøremål til universet, døden og kærligheden. Denne insisteren på, at en bog kan rumme et helt liv, et helt hjem, en hel verden, minder på sin vis om Harstad.
I forbindelse med, at ”Darlah” blev kåret til den bedste norske ungdomsroman, fortalte Harstad, at skrækgenren faldt ham naturligt, da det var den genre, han selv holdt mest af som ung: ”Jeg var meget glad for Michael Crichtons thriller ”Sphere” og læste mange Stephen King-romaner og andre gysere. Og så så jeg mange film, som jeg ikke burde have set, med hånden på stopknappen, hvis der skulle komme voksne ind. Jeg så ”Ondskabens hotel” som 11-årig, og ”Excorcisten”, ”Invasion of the body snatchers” og ”Alien”-filmene, som har været helt afgørende for ”Darlah”. (Marie L. Kleve: Skrekk-roman kåret til tidenes beste ungdomsbok. Dagbladet, 2014-11-24. Egen oversættelse).
Harstad nævner også selv den amerikanske forfatter David Foster Wallace som en inspirationskilde: ”Jeg fandt inspiration hos David Foster Wallace, og ikke fordi han også skrev en bog på mere end 1.000 sider (Infinite Jest, red.). Men han vovede at søge dybt i stoffet og tage sig nogle afstikkere undervejs. Fra ham fik jeg energien og modet til hele tiden at forsøge at gøre det bedre.” (Tonny Vorm: Det politiske klima i Norge er ikke meget bedre end i USA. Information, 2018-09-21).