Adam i Paradis

Citat
”“Kom her, tag nu min arm,” siger Hjalmar, nøgen og allerede halvtør i eftermiddagslyset. Han hjælper mig op på bredden, før han selv springer i vandet igen, ned til drengene.”
”Adam i Paradis”, s. 76.

Med udgivelsen af romanen ”Adam i Paradis” (2021) begav Rakel Haslund-Gjerrild sig ind i den exofiktive genre, hvor biografi flettes sammen med fiktion, således at der digtes videre på en virkelig persons liv. I ”Adam i Paradis” er den pågældende person kunstmaleren Kristian Zahrtmann (1843-1917).

Romanen begynder, da Zahrtmann en varm sommerdag i 1913 stiger ombord på toget i Kalundborg. Toget er fyldt med soldater, og i den svedende forsamling spotter Zahrtmann pludselig sin ’Adam’. Den anerkendte 70-årige maler er ved at konstruere et kontroversielt maleri af Adam i Paradisets have; nøgen, ventende og med et udfordrende blik, men han mangler en model, der kan sidde som den afklædte Adam.

38954334

Læseren følger Zahrtmann rundt i intellektuelle kredse, hvor bl.a. forfatteren Herman Bang (1857-1912) og litteraten Georg Brandes (1842-1927) færdes, og Rakel Haslund-Gjerrilds gendigtning placerer den anerkendte maler i på daværende tidspunkt kontroversielle antydede homoseksuelle forbindelser. Især en af Zahrtmanns modeller, Hjalmar Sørensen, som kaldes for den ”(…) smukkeste mand, verden nogensinde har set” (s. 30), får en central plads i kraft af både sin seksualitet og sin rolle i sædelighedsfejden.

I Den store Sædelighedsfejde, der fejede gennem landet fra 1880’erne til starten af 1900-tallet, blev hundredvis af mænd, der ofte var unge mandlige prostituerede, forhørt om deres homoseksuelle relationer. Mange blev dømt for ”Omgængelse mod Naturen.” Rakel Haslund-Gjerrild bruger undervejs i romanen en række avisudklip, der rapporterer om retssagerne, hvor homoseksuelle sad på anklagebænken pga. deres seksualitet og ”Syg Elskov” (s. 57), samt bilag med straffelovens formuleringer om at have indgået i ”uteerligt Forhold” (s. 33).

Historien om de sidste tre år i Kristian Zahrtmanns liv er skrevet med maleriske beskrivelser og med en sørgmodig og længselsfuld tone, for selvom Zahrtmann i sin samtid er et ikon på Studieskolen for Frie Kunstnere i Danmark og er verdenskendt for sine farverige billeder, så føler han selv, at storhedstiden er forbi – og han føler sig udtjent og ”(…) mat som gammelt guld” (s. 262). ”Adam i Paradis” slutter i 1917, da Kristian Zahrtmann dør. Romanen er skrevet på baggrund af research i bl.a. Rigsarkivet samt Kristian Zahrtmanns egne breve.

Tag med Rakel Haslund-Gjerrild tilbage til 1913. Lindhardt og Ringhof, 2021.