Rakel Haslund-Gjerrilds dystopiske roman ”Alle himlens fugle” (2020) blev udgivet på netop den dag, hvor Danmark lukkede ned pga. coronapandemien. Dermed talte romanen ind i en tid plaget af angst og håbløshed, men på trods af sit undergangstema er den navnløse hovedperson i ”Alle himlens fugle” stort set blottet for angst.
Den navnløse pige er ellers tilsyneladende det sidste menneske tilbage i en verden, hvor alt er oversvømmet, og landets broer er blevet sønderskudt af flyvemaskiner, fordi nogen mente, ’vi smittede’. Overalt i det oversvømmede skrækscenarie er der ophobet stinkende skrald, og massegrave med hvide ligposer er stadig åbne. Den navnløse pige har begivet sig væk fra sit trygge helle i skuret Rosenhaven for at søge efter noget. Hendes eneste ven, Or, er død for nylig, og selvom hans formaninger om, at hun skal huske ordene, stadig runger i hendes hoved, så forsvinder begreberne lidt efter lidt.
47854237
F.eks. ved hun ikke, hvad ordet ’farvel’ betyder, for ingen har nogensinde sagt det til hende. Først da Or forlod hende en nat for at dø, sagde han det med en blødhed i stemmen, men hun ved stadig ikke, hvad ordets betydning er, for hun har aldrig kendt andre end Or.
På sin rejse ud i en hjemmelavet båd ser hun, at vandet stadig stiger, og hvordan naturen har taget over, og på samme måde har naturen også overtaget pigens sprog og metaforik, hvor en strøtanke f.eks. beskrives som et skud på et æbletræ.
Fornemmelsen af at have mistet sit sprog har Rakel Haslund-Gjerrild oplevet på egen krop, da hun efter sin gymnasietid boede to år i Kina: ”Oplevelsen af pludselig at stå som analfabet, hvor hvert et gadeskilt syntes at være et smukt og uigennemtrængeligt mønster, var en ret transformativ oplevelse. Gennem det kinesiske sprog kunne jeg måske opnå at se igennem mit eget sprog og derved blive opmærksom på sprogets evne til at skabe den virkelighed, der omgiver os.” (Anna Møller: Interview med forfatteren, 2020-04-30).
”Alle himlens fugle” er ikke en traditionel undergangsfortælling, men en poetisk historie om, hvad der gør os til mennesker, og en eventyrlig version af den klassiske ’coming-of-age’-roman. Den er blevet kaldt en slags omvendt skabelsesberetning om, hvordan verden afvikles, og de sidste mennesker går til.