Tilstedeværelsen af en lyrisk fintfølethed midt i en ellers kaotisk verden placerer Rakel Haslund-Gjerrilds klimafiktive værkeron i samme boldgade som f.eks. C.Y. Frostholms (f. 1963) ”Træmuseet” (2018). Også i C.Y. Frostholms genreblandende essaysamling, foto- og rejsedagbog er kærligheden til naturen en hovedårsag til at ændre klimasituationen. Selv har Rakel Haslund-Gjerrild udtalt, at ”Alle himlens fugle” er skrevet som en reaktion på en række negative udviklinger i samfundet, såsom klimakrisen og den sjette masseudryddelse af dyrearter.
Undergangsstemningen, der også løber som en tråd gennem Rakel Haslund-Gjerrilds noveller i ”Øer”, finder man også hos en forfatter som Carsten Müller Nielsen (f. 1977). I 2019 udkom hans fragmentariske roman ”De døde fylder dagene med en smag af mønter”, der handler om Tjernobyl-ulykkens indvirkning på både mennesker og naturen. I et af bogens spor følger man bl.a. et forladt hus, hvor en kattefamilie gemmer sig og langsomt bukker under for både en bjørn og for strålepåvirkningen.
I sine temaer, hvor eksistens, identitet og dystopien står centralt, og i sin tyste poetiske stil minder ”Alle himlens fugle” også om Peter-Clement Woetmanns (f. 1985) ”Bag bakkerne, kysten” (2017). Langdigtet ”Bag bakkerne, kysten”, der også har undertitlen ”En klagesang”, handler om virkelighedens flygtningekrise, hvor mennesker er på desperat flugt fra deres hjemland og drukner på vej over middelhavet. Lige så meget handler langdigtet om os, der ikke er på flugt: ”Min krop er blå øjne hvid hud/ Min krop er korngule marker og den milde vind i en lysning i skoven/ Min krop er bakkerne og bag bakkerne, kysten.” Havet, kysten og landskabet spiller en stor rolle i digtet, der var en af de første danske bearbejdninger af migrantkrisen.
Med den exofiktive roman ”Adam i Paradis” lagde Rakel Haslund-Gjerrild sig i den stærke strømning af historiske romaner, der udkom i starten af 2020’erne. Romaner som Jesper Wung-Sungs ”Kvinde set fra ryggen”, der handler om maleren Vilhelm Hammershøis kone, Ida, og Lotte Kaa Andersens ”Den inderste kerne”, der handler om seismologen Inge Lehmann. Alle tre romaner forener biografisk og historisk stof med fri fiktion, men hvor Jesper Wung-Sung (f. 1971) og Lotte Kaa Andersens (f. 1968) romaner belyste en person, der i eftertiden er næsten glemt, er Rakel Haslund-Gjerrilds hovedperson, Kristian Zahrtmann, allerede en betydningsfuld skikkelse i kunsthistorien.