Øer

Citat
”Geværet knalder. En sværm af måger flakser op og flyver skrigende ud over havet. Nick kan se at far stadig står i stævnen, og at geværet peger mod sælerne på Græsholm.”

”Øer”, novellen ’Den sidste fisker’, s. 16.

Rakel Haslund-Gjerrild debuterede i bogform med novellesamlingen Øer” i 2016. Samlingen består af 21 fortællinger, og tematisk er novellerne nært beslægtede. Udkantssteder som sommerhusområder og små øsamfund optræder gennem alle noveller, der foregår på øer som Bornholm og Grønland, og hvor der er en overvægt af især fiskere, præster, eneboere og religiøse vakte.

I novellen ’Den sidste fisker’ er en far sejlet ud i sin kutter med sønnen Nick. Familien har tidligere boet på Christiansø, men er flyttet til Nexø for at få mere arbejde, og i begyndelsen er novellens stemning rolig. Det ændrer sig dog undervejs, da faren i frustration over de dårlige betingelser for fiskeriet begynder at skyde på nogle sæler, der ligger og soler sig, og scenen udvikler sig til et rent blodbad. I ’Ud i det grønne’ flakker en pige rundt i et forladt sommerhusområde og småstjæler fra skurene for at overleve. Da hun slår sig ned i et tomt sommerhus, forstyrres hun imidlertid af en flok unge, der invaderer og smadrer stedet i ren kedsomhed, og stemningen er gruopvækkende og foruroligende.

52371503

I novellen ’Ikke engang en ordentlig begravelse’ har kvinden Malene mistet overblikket over, men ikke kærligheden til, sine 78 hunde, og da kommunen kommer forbi, vælger de at dræbe alle hundene, bortset fra den gamle Dorte, der er 98 år i menneskeår. Her er stemningen sørgelig, lakonisk og patetisk, og der er en stærk socialrealistisk linje i den monologbårne historie. Andre af novellerne bindes sammen i en fortælle-ring om drengen Benjamin, der befinder sig i et dansk frikirkemiljø.

”Øer” er en undersøgelse af, hvad vi er som mennesker i pressede livssituationer. Når vi er desillusionerede, mangler empati eller har valgt isolationen frem for andres selskab. Undertonen i novellerne er dyster og rummer en underspillet voldsomhed, der afspejles i havets gennemgående rolle i novellerne. Selv har Rakel Haslund-Gjerrild kaldt ”Øer” for et forsvarsskrift for øboere, og hun har ønsket, at samlingen skulle belyse de stadigt sværere livsbetingelser for øboerne.