Selvom Poul Henningsen også skrev hele bøger, får man det bedste indblik i hans forfatterskab ved at læse hans spredte bidrag til diverse dagblade, tidsskrifter osv. ”Gennem gyngende landskaber”, 2015, er en række essays og artikler, der spænder over perioden 1925-67, og som er samlet af en af Danmarks fremmeste PH-eksperter, Hans Hertel.
Selvom teksterne behandler emner så forskellige som kolonihaver, rejser, arkitektur og drageflyvning, er der en række røde tråde, som går igennem dem alle. Først og fremmest den allestedsnærværende optagethed af æstetik og kunst. For Poul Henningsen er kunsten ikke noget ophøjet, der skal betragtes på museum, men i høj grad et hverdagsfænomen med demokratisk potentiale. Også de brugsgenstande, vi omgiver os med, er kunst, og derfor indeholder bogen f.eks. også tekster som ”Tanker omkring et skohorn”, 1960, hvori der programmatisk udbrydes: ”Lad alt det vi tar i hånden til hverdag være værd at elske, hvad enten det er vores kone, vores venner, vores skohorn eller en ordentlig håndsæbe” (s. 315).
Henningsen designede de berømte PH-lamper, og derfor kredser en stor del af disse hverdagsæstetiske betragtninger sig logisk nok også om belysningen. Mange af teksterne er skrevet i en tid, hvor brugen af de farvefortrængende lysstofrør for alvor havde taget fart. I belysningens bibel er lysstofrørene satan for PH, og han lader ikke en lejlighed gå sin næse forbi til at rakke dårlig belysning ned, men omvendt er der heller ikke et øje tørt, når glødepærerne skærmes helt perfekt og i samspil med lokalet giver det bedst mulige lys.
”Gennem gyngende landskaber” kan altså læses som PH kondenseret til en bouillonterning. Her finder man de kulturradikale udfald mod bornert seksualmoral, spredte tanker om brugsgenstande, høje tanker om kunst og litteratur og frem for alt et nærmest fuldgyldigt belysningsmanifest.