Vigdis Hjorth har boet i Oslo, København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Hun har først for nylig fået sit internationale gennembrud, men har længe været en af Norges mest anerkendte forfattere. Hun er uddannet inden for litteraturhistorie, idéhistorie og statskundskab, og hendes fortrolighed med det akademiske miljø præger flere af hendes romaner.
Hjorth har lavet børneradio på NRK og debuterede i 1983 med børnebogen ”Pelle-Ragnar i den gule gården”. Siden er det blevet til næsten tredive romaner, børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er sat op som teaterstykker eller filmatiseret.
Hjorth er født i 1959 og er vokset op i Oslo, men har ikke fortalt særlig meget om sin opvækst eller sin familie. Dog har hun i flere interviews nævnt, at hun har brudt forbindelsen med sine forældre. Siden udgivelsen af romanen ”Arv og miljø” (2016) er netop hendes familie og opvækst blevet genstand for utrolig stor opmærksomhed. I romanen fortæller Hjorth med afsæt i hovedpersonen Bergljot om en familie, hvor en arvekonflikt ripper op i gamle sår. Bergljot, den ældste datter, har brudt med familien, fordi de ikke vil anerkende hendes beretning om at være blevet misbrugt seksuelt af faderen i sin tidlige barndom.
Da romanen udkom i hjemlandet, samlede meget fokus sig om de mange ligheder mellem Vigdis Hjorths egen familiehistorie og den, der beskrives i romanen. Blandt andet bed flere anmeldere mærke i, at beskrivelsen af faderens begravelse i romanen lå meget tæt op ad Hjorths egen fars begravelse. Vigdis Hjorths søster Helga Hjorth blandede sig i debatten og anklagede sin søster for at tage hele e-mails og sms’er og bringe dem i romanform. Senere tog Helga Hjorth et skrivekursus for at give et litterært modsvar, og i 2017 udkom hendes roman, ”Fri vilje”, der giver en helt anden version af samme beretning.
”Arv og miljø” skabte en mediestorm i Norge, hvor det blev diskuteret, hvor tæt forfatterne må gå på virkeligheden. Det er en diskussion, der skrev sig ind i en langt større skandinavisk debat om autofiktion – eller på norsk virkelighetslitteratur – og Vigdis Hjorth blev kædet sammen med forfattere som Karl Ove Knausgård og Tomas Espedal. Debatten kom bag på Vigdis Hjorth: ”Overordnet ønsker enhver forfatter vel, at litteraturen debatteres. Men jeg har været enormt overrasket over denne debats omfang. Jeg forstår stadig ikke, hvad for eksempel Aftenposten ville med deres kritiske kampagne og undersøgelse. De mente vel, at jeg var gået for langt eller havde kastet mistanke over en uskyldig person. Men at faktatjekke en roman og sammenstille den med en forfatters biografi? Min fars begravelse? Det er for mig at se helt absurd.” (Anna Raaby Ravn: ”Fri bliver man aldrig, men man kan lære at leve med at bære lortet”. Information, 2017-05-17).
Vigdis Hjorth har tre børn og bor på øen Nesøya i Oslofjorden. Datteren Line bor på Christianshavn i København, og de to har sammen for nylig udgivet en samtalebog, ”Kristin må væk” (2023), hvor mor og datter diskuterer Sigrid Undsets trebindsroman ”Kristin Lavransdatter”, udveksler tolkninger af romanen og sammenligner med deres egne liv.