I 2022 udgav Vigdis Hjorth romanen ”Femten år – Den revolusjonære våren” (”Femten år – Det revolutionære forår”, 2023) om Paula, der holder af rytmen i sit barndomsliv. Måltider ved bordet i hjemmet, skiture på fjeldet, plukke bær bag skoven ved Tovevann, møde hjerteveninden Karen ved krydset og følges med hende i skole. Somrene i en rød hytte i en skov ved Østfold, når de ikke kan være hos mormoren på Rødøy.
Men noget ændrer sig, da Paula bliver ældre, og hun kommer til at læse sin mors breve til den troende mormor, der er datter af en berømt digterpræst. Det går op for Paula, at moren i brevene og i det hele taget lyver for mormoren om, hvordan hendes familie lever. Hvor ofte de går i kirke, hvor meget de læser i biblen, om at Paulas søster går til kirkekor og får gode karakterer på det kristne gymnasium, hvor hun i virkeligheden er ved at dumpe. Paula kan ikke genkende det familieliv, der bliver skildret i brevene. Hvad lyver moren ellers om? Og hvordan kan hun forstille sig sådan? Paula føler sig svigtet af moren og begynder at få øje på sprækkerne i familiens selvfortælling. Hun ser familiens mange løgne og ved, at hun ikke vil lyve om sit eget liv.
135401307
Paula opdager en glæde ved alt det, der i familien er forbudt. At fortabe sig i egne tanker. At liste ud af barneværelset i sommernatten for at lægge sig i en vuggende robåd og forestille sig, at hun ligger i en nøddeskal på et stort hav, mærke ”en hemmelig fryd og en indre lykke uden at forsøge at finde en grund” (s. 125). At få lov at låne mormorens gamle skrivemaskine og skrive den forbudte sandhed om feriedagene til veninden Karen, skrive alt som det er uden at holde igen, skrive frydefuldt og frit.
Der er en næsten messende repetition af årstidernes gang, vi mærker årets rytme sammen med Paula, hvordan vinteren lægger en dæmper på jorden, hvordan foråret pibler frem, Paulas følelse af slægtskab med et grantræ, hun kan gemme sig under. Den cirkulære bevægelse fra årstiderne danner en struktur for Paulas beretning om at finde hjem til sig selv.
Vigdis Hjorth skriver med lysende klarhed om familielivets mange løgne, og igen er det moren som en nærmest mytisk figur, der står som et gådefuldt væsen for den datter, der forsøger at finde ud af, hvordan man lever, hvordan man bevarer det, Paula selv kalder en forelskelse i en verden, når man møder voksenlivets krav om forstillelse.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Femten år"