I Vigdis Hjorths roman ”Hjulskift”, 2007 (”Hjulskift”, 2011) er Louise Berg ved at køre helt træt i sit liv som professor i litteraturvidenskab. Hun har netop fået et længe ventet arbejdslegat til at skrive en bog om den norske digter Edith Key, men hun kan ikke komme i gang. Den begejstring, hun først oplevede i mødet med denne usædvanlige, kvindelige digter fra det forrige århundrede, er forsvundet som dug for solen.
Det, der først tændte Louise ved mødet med Edith Key, var ikke bare hendes digte, men også hendes liv, hendes blik for mænd og analyse af det mandlige begær.
28874928
Det er noget, Louise selv kender til, og det er, som om matheden i forholdet til arbejdet matcher den mathed, Louise oplever i forholdet til Bernt, hendes kæreste.
Hun gør det forbi med Bernt og står ved en skillevej i sit liv, hvor de ting, der plejede at give mening, forekommer hende tomme og ligegyldige.
På en bluesfestival støder hun ind i bilsælgeren Truls. De har en nat sammen i en campingvogn, men da han senere tager kontakt for at ses igen, må Louise indrømme over for sig selv, at det nærmest er umuligt for hende at forestille sig et kærlighedsforhold til en bilsælger fra provinsen, der aldrig har åbnet en bog.
”Hjulskift” skildrer den stille og rolige forelskelse, der spirer frem mellem Louise og Truls, der på mange måder kommer fra hver sin verden, og hvordan den får Louise til at se på sit miljø, sit arbejde og de værdier, der har styret hendes liv, med andre øjne. Hjorths tone er nøgtern og humoristisk, når hun flere steder spidder forholdet mellem kvinder og mænd.