Johanna er en succesfuld kunstmaler, som har boet i USA i 30 år med sin mand og deres søn. Da manden dør og sønnen er flyttet til Danmark, vender Johanna tilbage til sit hjemland Norge. I de 30 år har hun stort set ingen kontakt haft til sin familie i Norge. Ingen af dem kender hendes mand eller hendes søn. Hvad er der tilbage af det liv, hun forlod for så mange år siden? Hvordan bygger man bro mellem fortid og nutid?
Tematisk hænger ”Er mor død” fra 2020 (”Er mor død”, 2020) sammen med Vigdis Hjorths ”Arv og miljø”. Johanna har brudt med sin familie, eller er blevet udstødt af den, afhængig af, hvordan man ser på det. Hun vender hjem for på en eller anden måde at få talt med sin mor, men moren vedbliver at være utilgængelig. Hun lever, men Johanna er for så vidt død for hende. Hun tager ikke telefonen, når Johanna ringer, hun besvarer ikke mails eller breve. Johannas lillesøster Ruth fungerer som en slags vogter og nægter Johanna adgang.
38226789
Johanna begynder at stalke sin mor. Hun slår lejr foran Arne Bruns Gate 22, hvor moren er flyttet hen efter farens død. Her sidder hun i sin parkerede bil og holder øje med hoveddøren, forestiller sig, hvad moren laver oppe i lejligheden, måske ser hun naturfilm fra Afrika, måske laver hun sig en kop te, tager den parfume på, som Johanna udtrykkeligt husker. Hun begynder at følge efter sin mor til fods, ser hende træde ind i sporvogne, følger efter hende, når hun går i kirke. Johannas forfølgelse af moren får noget nærmest erotisk over sig, hendes besættelse er som en ulykkelig forelskelse, hvor man må forestille sig, hvad den elskede foretager sig, når man ikke selv har lov til at være i nærheden.
Romanen handler om mor i både symbolsk og konkret forstand. Måske er det sådan, at fordi Johanna så sin mor, så hendes sorg og livsløgn, måtte Johanna afskæres fra familien. Så familiens selvfortælling kunne bestå. Johanna måtte i en vis forstand dø for at familien kunne overleve.
Fortællingen er en blanding af nutidsberetning, tilbageblik på barndom og ungdom og korte refleksioner; den er ligesom ”Arv og miljø” en undersøgende bevægelse, som hos jeg-fortælleren strækker sig over flere tider på en gang: Hvordan kan moren leve med ikke at have kontakt med sit barn? Hvordan kan hun leve videre og ikke være fortvivlet?