Den måde, ”Døtreskole” kredser om den spæde ungdom i en løs romanform, kan ligne Johanne Lykke Holms debut ”Natten før denne dag” fra 2020. Heri følger man den 13-årige jegfortæller, der bor med sin mor og søster og som forsøger at forstå de uafvendelige forandringer i puberteten, ikke mindst i kroppen. Også den nære mor-datter-relation udforskes i begge værker, som tætte, men komplekse forhold. I Johanne Lykke Holms anden roman, ”Strega” fra 2021, er miljøet et øde bjerghotel, hvor en flok unge piger bruger deres sommer. Ligesom i ”Døtreskole” opbygger teenagepigerne intense venskaber, lige på kanten af forelskelsen.
I norske Tarjei Vesaas’ sitrende roman ”Is-slottet” fra 1963 (oversat til dansk i 2019) finder de to 11-årige piger Siss og Unn hinanden i et intimt og næsten symbiotisk møde, der dog ender fatalt.
Flere gange undervejs i ”Døtreskole” nævner fortælleren Emily Brontës klassiker ”Stormfulde højder” fra 1847, og Huang fortæller selv, at hun særligt har været inspireret af internationale forfattere til arbejdet med ”Døtreskole”. Hun nævner den franske forfatter, filosof og feminist Simone de Beauvoir, Evelyn Waughs ”Gensyn med Brideshead” fra 1944 og schweiziske Fleur Jaeggys ”Tugtens lykkelige år” fra 1989 (på dansk i 2019), der også dissekerer det helt særlige pigevenskab, her på en kostskole for piger.
Som Anne-Marie Mai nævner i sin motiveringstale i forbindelse med, at Benedicte Huang modtog Munch-Christensens debutantpris i 2023, så er der også en forbindelse til Tove Ditlevsen, som ”i en dansk sammenhæng fandt et særligt sprog for livets tidlige forår,” som Mai formulerer det. (Anne-Marie Mai: Tale til Benedicte Huang. Litteratursiden, 2023-09-29). I digtsamlingen ”Pigesind” (1939) har Tove Ditlevsen med en særlig sensibilitet formuleret de skrøbelige, formative år strukket ud mellem barndom, ungdom og voksenliv, og i romanen ”Barndommens gade” fra 1943 oplever vi verden som lige dele urovækkende og dragende fra en ung piges perspektiv.