Benedicte Huang dykker i ”Døtreskole” ned i erfaringen af at være ung pige, på vej til at forlade barndommen og for første gang bevæge sig ind i de voksnes rækker. Hun skildrer overgangen som en periode med både nysgerrighed og modvilje, som om både fortiden og fremtiden trækker. Tanker om krop og køn, mødre og skolelærere fylder i hovedet, mens kroppen buldrer afsted med nye følelser og en ukendt sitren, ikke mindst i det helt særlige teenagevenskab, der i intensitet og nærhed kan ligne en forelskelse.
Som det anslås i romanens prolog, så er forvandling et centralt tema, lige som det ”at størkne erindringen” er det. Hvordan opleves forvandlingen – og hvordan holder man fast i erindringen om den? Da fortælleren som voksen ser tilbage på sin ungdom, skriver hun: ”Og undervejs lagde jeg min ungdom fra mig som et snævert armbånd, jeg aldrig rigtig fik brugt.” (s. 8).
Sprogligt er ”Døtreskole” fuld af sammenligninger og metaforer, der ustandseligt folder billeder ud: ”håret falder ned som et værelse om hovedet” (s. 47), et ”ansigt kan blive så medtaget, at det ligner en optrevlet handske” (s. 46) osv. Flere gange beskrives relationer som nogen, der kan være inde i hinanden, f.eks. som babusjkadukker eller ”Som om jeg var et stykke håndsæbe, og hun var skålen, jeg lå i” (s. 117), og der er mange metaforer med ost: ”en skimmelost der blunder alene i sin Tupperware”.
Romanen har et roligt fremadskridende tempo, men uden at være decideret plotdrevet eller interesseret i en intrige. I stedet interesserer den sig for relationer og de små dramaer, der altid udspiller sig der. Om det siger Huang: ”Meget af det drama, der findes i det almindelige liv, består af de her bittesmå bevægelser i de nære relationer. Ofte er spændingerne så små, at man godt kan være i tvivl om, om man overhovedet har opfanget dem på den rigtige måde.” (Camilla Wass: Et særligt øgenavn gør hende vred. Nu har hun skrevet et forsvar for den type piger, der får det klistret på sig. Femina, 2023-04-15). Fra det perspektiv flyder fortællingen, som de unge piger flyder med deres nyvundne erfaringer, og den dvæler ved de øjeblikke, der kan være så transformerende i ungdommen: Det første blik på ens mor udefra, den første erfaring af at begære et andet menneske, den første menstruation.