Beslægtede forfatterskaber

I de år, de var gift, fungerede Ted Hughes og Sylvia Plath som hinandens førstelæsere. De diskuterede, redigerede og kritiserede hinandens skrivning. Da begge skrev autobiografisk med udgangspunkt i fælles, konkrete hændelser, er der mange indholdsmæssige og tematiske overlap i deres digte. I sin levetid udgav Plath den autobiografiske roman ”The Bell Jar” fra 1963 (”Glasklokken”, 1975) og digtsamlingen ”Colossus” (1960), men hun er mest kendt for den posthume udgivelse ”Arial” (1965), som indeholder digte skrevet efter bruddet med Ted Hughes, og som han samlede og udgav efter Plaths død.

Den tilbagevendende brug af naturmotiver deler Hughes med den irske digter Seamus Heaney, der modtog Nobelprisen i litteratur i 1995. De to redigerede flere litterære antologier sammen, og hvor Heaney fik stor ros for sin gendigtning af det oldengelske kvad ”Beowullf”, inkasserede Hughes ligeledes lovord for sine oversættelser af klassiske forfattere, her i blandt den romerske digter Ovid.

Selv lagde Hughes ikke skjul på, at han beundrede forfattere som William Butler Yeats og William Wordsworth. Men hans største litterære forbillede var William Shakespeare, og i biografier om Hughes beskrives det, hvordan Hughes altid bar rundt på et slidt eksemplar af den store dramatikers samlede værker. I 1992 udkom ”Shakespeare and the Goddess of Complete Being”, der er en litterær kritik, hvori Hughes diskuterer og fremlægger sit syn på Shakespeare og hans historiske forankring.

Hughes har også selv inspireret yngre, engelsksprogede forfattere. I Max Porters roman ”Grief Is the Thing with Feathers” fra 2015 (”Sorg er et væsen med fjer”, 2016) mister en familiefar, der forsker i Ted Hughes’ forfatterskab, sin kone. Midt i sorgen banker en krage på døren, og udover at være en fugl, er kragen ligeledes en ven, terapeut, drillepind på samme måde som kragen i Hughes’ digte. Også sprogligt låner Porter fra sit litterære forbillede, når han bruger lydord som ”shhhhhh”, ”krip krap” og gentagelser til at skabe levende scener i sin fortælling om sorgbearbejdning.