Digtsamlingen ”Crow – from the Life and Songs of the Crow” fra 1970 (”Krage”, 1977) regnes for et af Ted Hughes’ vigtigste værker, og han anså selv samlingen for sit mesterstykke. De oprindelige 59 digte, som samlingen bestod af, blev i 1972 suppleret med syv ekstra, og siden blev flere tilføjet. På dansk er kun udkommet et udvalg på 29 oversat af Steen Thorborg. I forordet til den danske udgave forklarer Hughes ideen bag digtene: ”Meningen var egentlig blot at nedskrive kragens sange, de sange som en krage ville synge. Med andre ord, sange blottet for musikalitet i et ekstremt simpelt og ekstremt hæsligt sprog.” (Ted Hughes: Krage, s. 5).
Kragen er samlingens gennemgående figur. Digtet ”Eksamen ved livmoderens port” er opbygget som en dialog, hvor fuglen bliver udspurgt om en række forskellige ting. Dens svar er markeret med kursiv, og ved at svare ”Døden” til langt de fleste spørgsmål ender den med at bestå testen. Ifølge kragen ejer døden både dens blod, tunge og hjerne. Døden ejer også jorden, rummet, kærligheden og livet. Den eneste, der ifølge kragen, er stærkere end døden, er den selv, hvilket virker til at komme bag på den.
Skabelse er et af samlingens omdrejningspunkter, og kragen selv blev skabt, da den kom ud igennem øjets pupil. Mens Gud sov, bed den slangen i Edens have over i to. Ud af den ene del skabte den de mandlige og kvindelige kønsorganer, hvilket tørt konstateres således: ”Han stoppede den halve hale ind i manden/ Med den sårede ende hængende udenfor.”
På samme tid imiterer, genfortolker og vrænger Hughes af kristendommens skabelsesberetning. Kragen bliver en personificering af kynisme, sorg og ufølsomhed, eksempelvis da den hånligt griner af manden og kvinden, eller når Gud forsøger at lære den at sige ordet kærlighed, men den i stedet gaber og kaster op. I stedet for at besynge livet med poesien lader Hughes den skraldeædende, sorte fugl vræle af verden og døden.
Digtene er skrevet til minde om Assia og Shura, Hughes’ anden kone og deres fælles datter, som begge døde, året inden ”Crow” udkom. Det kan i det lys være svært ikke at drage paralleller mellem Hughes og digtenes ensomme krage-figur.