F.P. Jacs skitseromanen ”Anelser og lyse nætter” udkom i 1992. Genrebetegnelsen skitseroman skal forstås i forhold til romanens korte længde på 91 sider og dens lyriske sprog. Her er ikke tale om en klassisk roman, hvor plottet og det store drama er i centrum, snarere er bogen mere som en syret drejebog til en kunstfilm. Gennem 10 akter følger læseren et forelsket og fordrukkent jeg, der bl.a. er på ferie i Skagen med kæresten Lana, der er ’smuk som en støttekoncert’, og som jeget er ved at finde sig til ro med. Centralt står den indre kamp mellem drømmen om ikke at havne i den danske middelmådighed og borgerlighed sammen med Lana og så at give sig hen til den trygge kærlighed. Det frie liv som forfatter lokker igen og igen, og kontrasten til den danske spegepølse-fims er til at tage at føle på, når jeget igen tyer til en slurk Gammel Dansk eller den faste morgenporter for at holde hverdagen ud.
50756386
”Anelser og lyse nætter” er en satirisk fremstilling af et parforhold, hvor den ene part søger liderligheden og sanseligheden, mens den anden går op i at pakke det rigtige sæt undertøj ned i rejsetasken. De to taler om de steder, de er, de mennesker, de møder, mens jeget forsøger at få skrevet nogle gode tekster og slippe afsted med at drikke så meget alkohol som muligt. Han ’går bedst i tåge’, skriver F.P. Jac et sted og hentyder til, at bogens jegfortæller af natur er rastløs og i bevægelse. Nu har han fundet en stilstand med kæresten Lana og en fælles position langt fra Københavns både vidunderlige og ’farlige glidebane’ og langt fra den ulåste frihed. Alligevel slutter bogen med en slags hyldest til kærligheden: ”Bare det at vågne op hver morgen og kunne brøle ud i stuen. Elskede, fortsættelse følger. Fortsættelse følger. Og så duften af kaffe og en tynd slat whisky. Moder Jord. Nu synes jeg, vi skal forkæle hinanden i lys. Jeg glæder mig sådan til dit liv.” (s. 91).