f p jac
Foto: Miriam Dalsgaard / Ritzau Scanpix

F. P. Jac

cand.mag. Anna Møller, Bureauet, november 2018.
Top image group
f p jac
Foto: Miriam Dalsgaard / Ritzau Scanpix

Indledning

F.P. Jac fornyede det danske sprog. Opfindsomme og umiskendeligt ’jacske’ ord som smileskive, snøresnurrebøf og tudekræmmer og en fantastisk livskraftig energi gennemstrømmede det omfangsrige forfatterskab, der kort før digterens død i 2008 udløste Det Danske Akademis Store Pris. Det rablende hovedværk ”Misfat” (1980) var sammen med digtsamlinger af Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen med til at skabe 1980’ernes lyrikboom og ”De vilde unge”, og F.P. Jacs grænseløse tilgang til sproget har været skelsættende for dansk poesi.

53029205

Blå bog

Født: 11. november 1955 i Glostrup.

Død: 25. december 2008 i Lillerød.

Uddannelse: Folkeskole.

Debut: Spontane kalender-blade. Jorinde & Joringel, 1976.

Litteraturpriser: Bl.a. Drachmannlegatet, 1993. Beatrice Prisen, 1997. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 1998. Det Danske Akademis Store Pris, 2008.

Seneste udgivelse: Udvalgte digte. Tiderne Skifter, 2017.

Inspiration: The Kinks og forsangeren Ray Davies, Klaus Rifbjerg.

 

 

 

 

Om F.P. Jacs betydning i fornyelsen af sproget med mange konkrete ord, fra Fredensborg Bibliotek (fra 4:20)

Artikel type
voksne

Baggrund

”Maestro jeg er med på en stribe tyk bearnaise inden showet lukker,/ med min pige i hopla på smileskiven og så en brødet snøresnurrebøf/ højt hævet i blod og så champagne tak min elskede er helt på læberne.”

”Misfat”, s. 86.

F.P. Jac blev født Flemming Palle Jacobsen i Hvidovre i 1955 i et arbejderhjem, hvor de eneste bøger i huset var Lademanns Leksikon, ”(…) og det måtte vi ikke bruge, for så kom der bare fedtpletter i.” (Carsten Andersen: F.P. Jac: Det kommer lige ned i pispotten til mig. Politiken, 2008-11-28.) Han startede i skole i slipstrømmen af ’den sorte skole’, hvor lærerne tugtede eleverne, og det tog det akademiske mod fra den følsomme dreng, der opgav at få en uddannelse efter mellemskolen – det, der svarer til 6.-9. klasse.

I stedet drømte han om at blive fodboldspiller eller rockmusiker, men da han ødelagde sine ben og ikke kunne finde ud af at spille guitar, begyndte han i stedet at oversætte yndlingsgruppen The Kinks’ tekster. Han sendte digte ind til bl.a. tidsskriftet Hvedekorn, der blev drevet af litteraturanmelder og Forfatterskole-grundlæggeren Poul Borum (1934-1996), men de blev i første omgang afvist. I 1976 skulle han aftjene sin værnepligt i Civilforsvaret på Bornholm, men under et døgn efter ankomst tog han i stedet flyet tilbage til København og dets lokkende natteliv. Det udløste en dom på 40 dages fængsel, som skulle afsones i nordjyske barakker i det åbne fængsel Kragskovhede, og det var her, digteren for alvor fandt sin originale stemme med selvopfundne ord og gennemgående vitalitet.

Samme år debuterede F.P. Jac på det lille undergrundsforlag Jorinde & Joringel med den 16-sider lange digtsamling ”Spontane kalender-blade”, som Poul Borum efterfølgende hypede i P1 i litteraturprogrammet Perspektivkassen. Senere overtog F.P. Jac selv Poul Borums rolle som lyrikanmelder ved Ekstra Bladet, og inden da blev han trykt i Hvedekorn, holdt populære oplæsninger rundt på de københavnske cafeer Cafe Sommersko og Cafe Victor som en del af det, der blev kaldt ”De vilde unge”; digterne Michael Strunge (1958-1986), Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) og Bo Green Jensen (f. 1955), og i 1980 udgav han hovedværket ”Misfat”.

Digteren, der i 1981 som en spøg proklamerede til en B.T.-journalist, at han ville drikke sig ihjel, inden han blev 30 år, endte med at leve, til han blev 53. De sidste over 20 år i den nordsjællandske by Allerød langt fra storbyens drukruter og med langt over 50 digtsamlinger, noveller, romaner og erindringer i bagagen. Omkring en måned før han døde, modtog F.P. Jac Det Danske Akademis Store Pris, der både betød hæder fra hans forfatterkollegaer samt 300.000 kr.

Munden brænder på huden

”når snemassens sidste centrumsfasthed rammer øjet –/ og gør opmærksom på at instinkterne udkrystalliserer smerter –/ begynder jeg pludselig at tale til dig”.


”Munden brænder på huden”, s. 25.

To år efter sin første udgivelse på Jorinde & Joringel udgav F.P. Jac som 22-årig ”Munden brænder på huden” (1978), og han opfattede samlingen som sin faktiske debut: ”– Min nye bog 'Munden brænder på huden' opfatter jeg som min egentlige debut (…) den er i en nuanceret ny stil som en decideret protest mod 70'erpoesien, det vil sige at den slet ikke er social. Bogen er anti alt hvad der har været før i hvert fald siden Sarvigs debut. (Hans Holmberg: Borgen sætter ny rekord. Berlingske Tidende, efteråret 1978. Citeret fra bukdahl.blogspot.com). Omslaget er et billede af den berømte kunstner Bjørn Nørgaard (f. 1947), og F.P. Jacs digtsamling åbner med et politisk citat fra The Kinks’ klassiske rocksang ”20th Century Man”: ”– I was born in a welfare state / ruled by bureaucracy / controlled by civil servants / and people dressed in grey”.

Tonen i ”Munden brænder på huden” er roligere og mindre rablende end i flere af de senere samlinger, i særdeleshed ”Misfat”. Temaerne er eksistentialistiske, filosofisk-poetiske og drejer sig i høj grad om det samfund, vi lever i og vil leve i, og digtene rummer ikke den samme mængde af selvopfundne ord, som de senere samlinger gør. Flere steder optræder et ’vi’ som et forsøg på at definere en form for generationsopgør med samfundets stilstand, og andre steder er ’vi’et’ snarere betegnelsen for mødet mellem et jeg og et du – et møde præget af en forsigtig kærlighed. I digtet ”din lille revolution” skriver F.P. Jac eksempelvis: ”vi taler så enkelt sammen nu –/ uden at vi derfor bliver spinkle i/ vores samtaler gennem tilværelsen –/ for vi har aldrig gjort krav på den –/ bare prøvet at formulere den ud –/ i små taktfaste hyldester af mund der/ brænder på huden – ” (s. 32).

F.P. Jacs lyrik er i sine tidlige faser formfuldendt som Søren Ulrik Thomsens, men samtidig båret af et mere hverdagspræget ordforråd, der, ulig Thomsens, ikke er præget af mange metaforer og symboler. Snarere kan digtene forstås uden en gennemborende analyse, og de er i høj grad realistiske. Samtidig er et digt som ” – som det kan være virkelighed” stærkt politisk og kritiserer bl.a. ideen om fællesskabet.

Udgivelsen kom på forlaget Borgen, der samme efterår udgav både Michael Strunges og Henrik S. Holcks (f. 1961) debutbøger, og var få år efter med til at kickstarte en dansk lyrikbølge med talrige udgivelser, optrædener i tv og populære cafeoplæsninger.

Misfat

” (…) jeg er benjamin nyrefrisk og storslået på en blomsterstilk/ dengang solen var til og slog virvar op fra de gængse fortove/ men det var jo inden lægevagten var med i mine ferieberegninger,/ dengang vi var eddermatte og alligevel super sol”


”Misfat”, s. 9-10.

Da F.P. Jacs ”Misfat” udkom i 1980, skrev digteren og anmelderen Knud Sørensen (f. 1928) i avisen Aktuelt, at ”man skal tilbage til Rifbjergs ”Camouflage” for at finde et digt så sprogligt konsekvent og energisk gennemført.” (Johs. H. Christensen: Anm: Jeg er den største. Jyllands-Posten, 2017-04-09). Klaus Rifbjergs (1931-2015) langdigt ”Camouflage” (1961) er formentlig det mest avantgardistiske og modernistiske i den populære forfatters udgivelser, og det punktum- og kommaløse digt regnes som noget af det sværest tilgængelige i Klaus Rifbjergs karriere. F.P. Jacs hovedværk ”Misfat” er anderledes lettilgængeligt i sin energiske, eksperimenterende og legende stil, og begge digtsamlinger lægger sig litteraturhistorisk set op ad automatskrifttraditionen, der især var udbredt i surrealismen med digtere som Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) som en af de klareste danske stemmer.

Der er højt tempo i ”Misfat”, der igen åbner med et citat fra sangskriver og sanger Ray Davies fra The Kinks og igen med et omslag af en etableret billedkunstner; denne gang Per Kirkeby (1938-2018). Stilen er blevet kaldt syret, vild og grænseløs, og der er en udbredt mundtlighed i sprogets musikalske og bombastiske tone. I ”Misfat” begynder F.P. Jacs to centrale digttemaer, kvinderne og beruselsen, at tegne sig tydeligere. I et digt besynges eksempelvis kvinden Steina, en islandsk kvinde, som F.P. Jac mødte i sit aktive cafeliv: ”steina du gjorde mig troende du fyldte mig med barnet på ny/ og pludselig var jeg tilbage i en sandhedsvægt/ det var som skolestien og madpakkeeventyret i et endnu engang” (s. 19).

Digtene handler både om digterens opvækst, hans erindringer og fremtiden, og er lige så meget et generationsportræt, som det er et selvportræt. Sproget og sætningsstrukturerne er nyskabende, enestående og visionært og rummer sammenskrevne ord som pludrebarn, figurstolt og vredesalvoren, mens der i mange digte løber en aggressiv kulturkritik.

”Misfat” fik en overdådig modtagelse blandt offentligheden og anmelderne og er blevet kaldt en af de vigtigste danske lyrikudgivelser i 1980’erne, og efter udgivelsen besluttede F.P. Jac at blive forfatter på fuld tid.

Anelser og lyse nætter

” – Det bliver så hurtigt sent, knurrer jeg og vasker overskuddet fra mit ansigt. Jeg tænker på Lana, denne evige dominans på min ryg. Men en sød og rundhåndet dominans, ingen tvivl om den dom.”

”Anelser og lyse nætter”, s. 8.

F.P. Jacs skitseromanen ”Anelser og lyse nætter” udkom i 1992. Genrebetegnelsen skitseroman skal forstås i forhold til romanens korte længde på 91 sider og dens lyriske sprog. Her er ikke tale om en klassisk roman, hvor plottet og det store drama er i centrum, snarere er bogen mere som en syret drejebog til en kunstfilm. Gennem 10 akter følger læseren et forelsket og fordrukkent jeg, der bl.a. er på ferie i Skagen med kæresten Lana, der er ’smuk som en støttekoncert’, og som jeget er ved at finde sig til ro med. Centralt står den indre kamp mellem drømmen om ikke at havne i den danske middelmådighed og borgerlighed sammen med Lana og så at give sig hen til den trygge kærlighed. Det frie liv som forfatter lokker igen og igen, og kontrasten til den danske spegepølse-fims er til at tage at føle på, når jeget igen tyer til en slurk Gammel Dansk eller den faste morgenporter for at holde hverdagen ud.

50756386

”Anelser og lyse nætter” er en satirisk fremstilling af et parforhold, hvor den ene part søger liderligheden og sanseligheden, mens den anden går op i at pakke det rigtige sæt undertøj ned i rejsetasken. De to taler om de steder, de er, de mennesker, de møder, mens jeget forsøger at få skrevet nogle gode tekster og slippe afsted med at drikke så meget alkohol som muligt. Han ’går bedst i tåge’, skriver F.P. Jac et sted og hentyder til, at bogens jegfortæller af natur er rastløs og i bevægelse. Nu har han fundet en stilstand med kæresten Lana og en fælles position langt fra Københavns både vidunderlige og ’farlige glidebane’ og langt fra den ulåste frihed. Alligevel slutter bogen med en slags hyldest til kærligheden: ”Bare det at vågne op hver morgen og kunne brøle ud i stuen. Elskede, fortsættelse følger. Fortsættelse følger. Og så duften af kaffe og en tynd slat whisky. Moder Jord. Nu synes jeg, vi skal forkæle hinanden i lys. Jeg glæder mig sådan til dit liv.” (s. 91).

Fortælleren blev senere sig selv

”Far og mor står på terrassen, og det er stadig sådan et fællesflygtigt par. Han havde selvfølgelig ikke kunnet give dem spejderstolthed. Men tilgivelsens rummelighed havde altid ligget dem så nær.”

”Fortælleren blev senere sig selv”, s. 19.

Udover digtsamlinger og romaner skrev F.P. Jac erindringer og skuespil til oplæsningen i radioen. Om sine dramatiske radiospil har han selv udtalt, at: ”Det tætteste, man kommer lyrikken, er dialogen eller replikken” (Ukendt forfatter: Digterens alt andet end forsømte forår. Jyllands-Posten, 1998-06-30), og efter en opfordring fra sin kone Bodil begyndte han i 1990’erne at udsende radiospil. I 1992 kom ”Hvor er det dog synd for Dora” (1992) i æteren, og i 1994 kunne man høre ”Ingen spildt mælk til Børge Peddersen” (1994) i radioen. Radiospillet ”Som om vi ikke var plot nok” (1998), der handlede om de to digtervenner Jac og Strunges venskab, digtergennembrud og branderter, indbragte ham Dansk Blindesamfunds Radiopris i 1998, og samme år udkom den biografiske roman ”Fortælleren blev senere sig selv” (1998).

I første del af det tre bind lange memoirer følger læseren alter egoet Tøfle, der vokser op i det småborgerlige Hvidemose. Som F.P. Jac selv fyldes han med tiden af hormoner, får skiftende ungdomsjobs og -uddannelser og springer senere selv fra sin værnepligt og ender i fængsel, hvor første bind slutter. ”Fortælleren blev senere sig selv” er ligesom forfatterens lyrikudgivelser fuld af selvopfunden ordstilling, en flimrende fortællestruktur og originalt sprog, og samtidig er historien klassisk realisme a la for eksempel Dan Turèlls (1946-1993) ”Vangede billeder” (1975), der handler om opvæksten i forstaden Vangede.

51300742

”Fortælleren blev senere sig selv” er opdelt i 13 afsnit, der følger Tøfle fra han er fire til atten år, og tonen er både tilbagelænet og uhøjtidelig ikke ulig Jens Blendstrups (f. 1968) i eksempelvis ”Luskefisefortællinger” (2014). Tøfle som figur er anarkistisk og følger ikke gængse regler, og fra sin trygge familiehavn begiver drengen sig ud i verden og henfalder siden til druk.


F.P. Jac skrev med udgangspunkt i sin egen tilværelse, og også derfor var der mange erindringsromaner i støbeskeen, da den første udkom i 1998. Til Jyllands-Posten sagde han: ”Jeg påtænker at skrive 10 bind, men hvor langt kan jeg strække mig? Jeg skriver på det liv, jeg foreløbig har levet og forhåbentligt bliver ved med. Hvis jeg kender mig selv godt nok, er der stof til 21 bind.” (Ukendt forfatter: Digterens alt andet end forsømte forår. Jyllands-Posten, 1998-06-30). F.P. Jac nåede at udgive tre bind, der i 2014 blev udgivet som samlet bog.

Genrer og tematikker

F.P. Jacs lyriske skrivestil var og er unik. Han opfandt sine egne ord som trillebørsbøsse, abnormtisser, solskævhed, tarmfeber, kongegejst, bodegaflad og kosmosforgiftning og overholdt hverken gængs grammatik eller reglerne for, hvordan en sætning på dansk skal konstrueres for at være korrekt – det, der kaldes syntaks. I stedet var F.P. Jacs skrift båret af associationer, der lod sproget knopskyde vildt, uden at det af den grund var uforståeligt. Om sin arbejdsmetode har han selv udtalt: ”Jeg skriver på mit gamle hakkebræt fra otte morgen til 12 middag og atter fra 14 til 18 med aftenen fri. Det er så vanebestemt, at jeg engang imellem keder mig selv. Og jeg skriver aldrig om. For en omskrivning er uægte. Hvis jeg skal tvinges til at benytte den nye teknik, hænger jeg mig.” (Ukendt forfatter: Digterens alt andet end forsømte forår. Jyllands-Posten, 1998-06-30).

Med ’den nye teknik’ henviste F.P. Jac i interviewet, der er fra 1998, til computeren. Den produktive forfatter begrænsede sig ikke til én genre, men udgav både lyrik, romaner, erindringer og drama, der i høj grad var båret af F.P. Jacs gode replikker, og F.P. Jacs bøger handlede langt hen ad vejen om de samme temaer: Ungdom, det løsslupne og til tider destruktive liv i byen med spiritus og kvinder, borgerskabet, den politiske verden og den uundgåelige undergang. Som oftest med direkte udgangspunkt i forfatterens egen tilværelse og uden dybere psykologiske analyser.

Efter han i 1985 mødte Bodil Andrees og flyttede væk fra København, begyndte hans digte også at handle om parforhold og forstadsliv, og i 1986 udgav han bl.a. ”Under viadukten til Allerøds himmel – et solfangsdigt, akt I”. Med andre ord skrev F.P. Jac om sit eget liv og nedfældede de ordstrømme, han fik åbnet op til efter opholdet i det åbne fængsel Kragskovhede.

De vilde unge, som F.P. Jac sammen med bl.a. Michael Strunge, Morti Vizki (1963-2004) og Søren Ulrik Thomsen regnes som en del af, forsøgte i begyndelsen af 1980’erne at skrive sig fri fra 68’ernes bløde venstrefløjskultur. Deres firserdigtsamlinger dyrkede et rodløst og til dels desillusioneret punkliv, hvor uendelige alkoholstrømme var med til at give F.P. Jac betegnelsen ’drukpoeten’. På samme måde som 1800-tallets engelske romantiske digtere som John Keats (1795-1821) dykkede F.P. Jac ned i sine egne følelser og sit eget verdensbillede, men med en destruktionsleg, der ikke var kendetegnende for romantikken. Begge idealiserede dog døden og deres litteratur emmede af billedskabende sanseindtryk.

Beslægtede forfatterskaber

F.P. Jac udgav bl.a. digte sammen med lyrikerne Asger Schnack (f. 1949) og Klaus Høeck (f. 1938) under navnet Bandet Nul, og sammen med Asger Schnack også ”Digte på stedet” (2003), ”Digte fra halvtredserne” (1991) og ”Vi spiller for vores natur” (2001), men som forfatter var han langt hen ad vejen en unik stemme. Litteraten Peter Stein Larsen har i en artikel skrevet: ”Poul Borum kategoriserede Jac i en eksklusiv gruppe af store digtere sammen med Benny Andersen, hvis kendetegn er, at de modsat poeter som Per Højholt og Søren Ulrik Thomsen sjældent bliver efterlignet. Dette skyldes, at Jacs bizarre poetiske diktion i ekstrem grad er bundet til den måde, hvorpå han føler, tænker, taler og lever. Den barnligt-kejtede, sårbart-hengivne og fjottet-oprørske tone, som er aflæselig overalt i Jacs tekster, var kort sagt en del af mandens konstitution.” (Peter Stein Larsen: Et originalt pludrebarn. Kristeligt Dagblad, 2012-10-01).

I sin livskraftige og sanselige beskæftigelse med bl.a. kvinder og det skønne værtshusliv lignede F.P. Jac bohemedigteren Jens August Schade (1903-1978), og begge modtog også Det Danske Akademis Store Pris. F.P. Jacs lyriske vitalitet kom dog lige så meget fra en dyrkelse af undergangen og destruktionen, og i den vis lignede hans poesi mere den tidlige af Søren Ulrik Thomsen eller Michael Strunge, og i sin alt-sansende natur lignede F.P. Jac også sin oversete forfatterkollega og ungdomsven Henrik S. Holck (f. 1961). Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen har desuden skrevet mange kærlighedsdigte, og Michael Strunge mente selv, at hans debutsamling ”Livets hastighed” (1978) var inspireret af rockmusikken, nemlig britiske David Bowie. Samlingen indeholder sågar et digt, der hedder ”Til F.P. Jac” og havde som F.P. Jacs ”Munden brænder på huden” en forside af en etableret kunstner, nemlig den surrealistiske Wilhelm Freddie. Den helt store forskel mellem Søren Ulrik Thomsen/Michael Strunge og F.P. Jac på er Jacs mangel på weltschmerz og hans gennemgående humoristiske og livsglade tilgang til livet.

Nyere digtere som beatpoeten Claus Høxbroe (f. 1980) dyrker også København som rum, men hvor Claus Høxbroes stil er cool og tilbagelænet, var F.P. Jacs ustyrlig, næsten barnligt begejstret og umiddelbart løssluppen. I den henseende ligner F.P. Jac sin humoristiske og opfindsomme forfatterkollega Jens Blendstrup (f. 1968).

Bibliografi

Børnebøger

Jac, F.P.: Nasse Nuftig. Carlsen, 1984.

Digte

Jac, F.P.: Spontane kalender-blade. Jorinde & Joringel, 1976.
Jac, F.P.: Digtet seende med verden. Jorinde & Joringel, 1978.
Jac, F.P.: Munden brænder på huden. Borgen, 1978.
Jac, F.P.: Jeg er fandme til. Swing, 1979.
Jac, F.P.: På et forlangende i mennesket. Jorinde & Joringel, 1979.
Jac, F.P.: Misfat – et supremdigt i fem concepter. Borgen, 1980.
Jac, F.P.: Denne facade der skinner kvinder. Gyldendal, 1981.
Jac, F.P.: Tretten dage af en sne – mandelgavedigte. Borgen, 1981.
Jac, F.P.: Vi vil overdøve skammen. Borgen, 1981.
Jac, F.P.: Atlas. A. Rasmussens Bogtrykkeri, 1982.
Jac, F.P.: Jeg elsker min hustru – Brudelegsdigte. Borgen, 1982.
Jac, F.P.: Klerkegade. Gyldendal, 1982.
Jac, F.P.: For vejret i mig selv – et årsasyl. Borgen, 1983.
Jac, F.P.: Forårsgave til mine rødder – et digterværk. Borgen, 1983.
Jac, F.P.: Victor pokaler. Café Victors forlag, 1983.
Jac, F.P.: Mit efterslæb til fuglene – et forhåbentligt digt. Borgen, 1984.
Jac, F.P.: Sæson tredive/tredivte sæson. Borgen, 1985.
Jac, F.P.: En torden i det stille. Borgen, 1986.
Jac, F.P.: Under viadukten til Allerøds himmel – et solfangsdigt, akt I. Borgen, 1986.
Jac, F.P.: Susen fra et mandshjerte. Borgen, 1988.
Jac, F.P.: Digte. Hans Reitzel, 1989.
Jac, F.P.: Digte af F.P. Jac. Hans Reitzel, 1989.
Jac, F.P.: Flygtige papirer – lutter nye digte. Borgen, 1989.
Jac, F.P.: Med duggen i ryggen – i forsoning med april – 33 drengestreger. Café Victor, 1989.
Jac, F.P.: På vagt for bælgmørket. Borgen, 1990.
Jac, F.P.: Imellem mine linier, tidevandet – et langdigt mod det 37’de forår. Borgen, 1992.
Jac, F.P.: Måske et spor, nu jorden – en alder i suite. Borgen, 1993.
Jac, F.P.: Årsvækster – udenomdigte 1977-94. Borgen, 1995.
Jac, F.P.: Hvert åndedræt sit sprog. Borgen, 1996.
Jac, F.P.: Bogtrykkerens eventyrlige fødselsdags-kantate. Poul Kristensen, 1997.
Jac, F.P.: Det forsømte postbud – et troubadour-digt til forårskådheden eller 40 strandsten der vender håndfladen op. Borgen, 1998.
Jac, F.P.: Fablende til blomst – en buket af grafik og digt-suiter. Brøndum, 1999.
Jac, F.P.: Fugl Føniks ajour – et vovedigt i syv temperamenter. Borgen, 1999.
Jac, F.P.: Med kammeratlig hilsen. A. Rasmussens Bogtrykkeri, 1999.
Jac, F.P.: Usvækkede digte – 1976-2000. Borgen, 2000.
Jac, F.P.: Numse-Kajs otier på de græske øer (så konceptet lunefuldt) – en digtfortælling. Borgen, 2001.
Jac, F.P.: Numse-Kaj som besøgsven – en digtfortælling. Borgen, 2003.
Jac, F.P.: En græssende glæde til dit ydre. Borgen, 2004.
Jac, F.P.: En skimten fra udestuen – & andre erindringsdigte. Borgen, 2005.
Jac, F.P.: Agurkerne kvækker. Borgen, 2007.
Jac, F.P.: Digte 2007 – deadlines m.m. Lindhardt og Ringhof, 2007.
Jac, F.P.: Søvnlysninger – mandelbolsjer til alle iagtvågende; Tretten dage af en sne – decemberdigte. Borgen, 2007.
Jac, F.P.: 33 års spontane hengivelser – kvindedigte igennem livet, kvindesanser igennem livet. Jorinde & Joringel, 2009.
Jac, F.P.: J.P. Jacobsen, Thisted. Tiderne Skifter, 2009.
Jac, F.P.: Kattenes eventyrlige rumsteren & andre diskrete nysgerrigheder. Borgen, 2009.
Jac, F.P.: Tvivlen – vidtgående digte, ekkoer, og vores indre variationer. 18 nervøsiteter. Borgen, 2009.
Jac, F.P.: Je chanterai toujours la musique orientale. Space Poetry, 2010.
Jac, F.P.: Udvalgte digte. Tiderne Skifter, 2017.

Udgivelser sammen med Asger Schnack

Jac, F.P. og Asger Schnack: Bandet Nul live. Tiderne Skifter, 1980.
Jac, F.P. og Asger Schnack: Nul. Sommersko, 1980.
Jac, F.P. og Asger Schnack: Bandet Nul de luxe. Tiderne Skifter, 1982.
Jac, F.P. og Asger Schnack: Digte fra halvtredserne. Rosinante, 1991.
Jac, F.P. og Asger Schnack: Sådan skulle vi være – en firser-suite. Aschehoug, 1994.
Jac, F.P. og Asger Schnack: På hænder for halvfemserne – pludselige indfald med vågent øje. Lindhardt og Ringhof, 1998.
Jac, F.P. og Asger Schnack: Vi spiller for vores natur. Gyldendal, 2001.
Jac, F.P. og Asger Schnack: Digte på stedet. Lindhardt og Ringhof, 2003.
Jac, F.P. og Asger Schnack: Duoen samler sig selv. Lindhardt og Ringhof, 2012.

Noveller og tekster

Jac, F.P.: Den tjekkiske sømand – en tekstsuite. Brøndum, 1991.
Jac, F.P.: Da dansen vækkede mig. A. Rasmussens Bogtrykkeri, 1993.

Radiospil

Jac, F.P.: Hvor er det dog synd for Dora. Radioteatret, 1992.
Jac, F.P.: Ingen spildt mælk til Børge Peddersen, Radioteatret, 1994.
Jac, F.P.: Som om at vi ikke var plot nok. Radioteatret, 1998.

Romaner

Jac, F.P.: Anelser og lyse nætter. Borgen, 1992.
Jac, F.P.: Fortælleren blev senere sig selv – historier ad omveje. Borgen, 1998.
Jac, F.P.: Under de græssende hinkestene. Borgen, 2000.
Jac, F.P.: Valdemar Wimmers' ankomst – en sjover-roman. Borgen, 2002.
Jac, F.P.: Jeg er selv med i billederne – historier og sløjfer. Borgen, 2008.
Jac, F.P.: Fra mine unge bevægelser – efterladt og ikke bogført prosa. 1980-2008. Tiderne Skifter, 2011.
Jac, F.P.: Anelser og lyse nætter – romanerne 1992-2002: Anelser og lyse nætter, Under de græssende hinkestene, Valdemar Wimmers’ ankomst. Tiderne Skifter, 2013.
Jac, F.P.: Erindringerne – Fortælleren blev senere sig selv, Som om at vi ikke var plot nok, Jeg er selv med i billederne. Tiderne Skifter, 2014.

Om forfatterskabet

Skyum-Nielsen, Erik: Den ulydige. Information, 1998-04-17.
Bukdahl, Lars: Læberne sproges. Hokus pokus F.P. Jac. Borgen, 2005.
Aggersbjerg, Marcus: Han drak sig alligevel ikke ihjel. Århus Stiftstidende, 2008-12-08.
Stein Larsen, Peter: Et originalt pludrebarn. Kristeligt Dagblad, 2012-10-01.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på F. P. Jac

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Berlingske Tidende, efteråret 1978.
Andersen, Carsten: F.P. Jac: Det kommer lige ned i pispotten til mig. Politiken, 2008-11-28.
Johs. H. Christensen: Anm: Jeg er den største. Jyllands-Posten, 2017-04-09.