Baggrund

Citat
”Maestro jeg er med på en stribe tyk bearnaise inden showet lukker,/ med min pige i hopla på smileskiven og så en brødet snøresnurrebøf/ højt hævet i blod og så champagne tak min elskede er helt på læberne.”

”Misfat”, s. 86.

F.P. Jac blev født Flemming Palle Jacobsen i Hvidovre i 1955 i et arbejderhjem, hvor de eneste bøger i huset var Lademanns Leksikon, ”(…) og det måtte vi ikke bruge, for så kom der bare fedtpletter i.” (Carsten Andersen: F.P. Jac: Det kommer lige ned i pispotten til mig. Politiken, 2008-11-28.) Han startede i skole i slipstrømmen af ’den sorte skole’, hvor lærerne tugtede eleverne, og det tog det akademiske mod fra den følsomme dreng, der opgav at få en uddannelse efter mellemskolen – det, der svarer til 6.-9. klasse.

I stedet drømte han om at blive fodboldspiller eller rockmusiker, men da han ødelagde sine ben og ikke kunne finde ud af at spille guitar, begyndte han i stedet at oversætte yndlingsgruppen The Kinks’ tekster. Han sendte digte ind til bl.a. tidsskriftet Hvedekorn, der blev drevet af litteraturanmelder og Forfatterskole-grundlæggeren Poul Borum (1934-1996), men de blev i første omgang afvist. I 1976 skulle han aftjene sin værnepligt i Civilforsvaret på Bornholm, men under et døgn efter ankomst tog han i stedet flyet tilbage til København og dets lokkende natteliv. Det udløste en dom på 40 dages fængsel, som skulle afsones i nordjyske barakker i det åbne fængsel Kragskovhede, og det var her, digteren for alvor fandt sin originale stemme med selvopfundne ord og gennemgående vitalitet.

Samme år debuterede F.P. Jac på det lille undergrundsforlag Jorinde & Joringel med den 16-sider lange digtsamling ”Spontane kalender-blade”, som Poul Borum efterfølgende hypede i P1 i litteraturprogrammet Perspektivkassen. Senere overtog F.P. Jac selv Poul Borums rolle som lyrikanmelder ved Ekstra Bladet, og inden da blev han trykt i Hvedekorn, holdt populære oplæsninger rundt på de københavnske cafeer Cafe Sommersko og Cafe Victor som en del af det, der blev kaldt ”De vilde unge”; digterne Michael Strunge (1958-1986), Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) og Bo Green Jensen (f. 1955), og i 1980 udgav han hovedværket ”Misfat”.

Digteren, der i 1981 som en spøg proklamerede til en B.T.-journalist, at han ville drikke sig ihjel, inden han blev 30 år, endte med at leve, til han blev 53. De sidste over 20 år i den nordsjællandske by Allerød langt fra storbyens drukruter og med langt over 50 digtsamlinger, noveller, romaner og erindringer i bagagen. Omkring en måned før han døde, modtog F.P. Jac Det Danske Akademis Store Pris, der både betød hæder fra hans forfatterkollegaer samt 300.000 kr.