F.P. Jac udgav bl.a. digte sammen med lyrikerne Asger Schnack (f. 1949) og Klaus Høeck (f. 1938) under navnet Bandet Nul, og sammen med Asger Schnack også ”Digte på stedet” (2003), ”Digte fra halvtredserne” (1991) og ”Vi spiller for vores natur” (2001), men som forfatter var han langt hen ad vejen en unik stemme. Litteraten Peter Stein Larsen har i en artikel skrevet: ”Poul Borum kategoriserede Jac i en eksklusiv gruppe af store digtere sammen med Benny Andersen, hvis kendetegn er, at de modsat poeter som Per Højholt og Søren Ulrik Thomsen sjældent bliver efterlignet. Dette skyldes, at Jacs bizarre poetiske diktion i ekstrem grad er bundet til den måde, hvorpå han føler, tænker, taler og lever. Den barnligt-kejtede, sårbart-hengivne og fjottet-oprørske tone, som er aflæselig overalt i Jacs tekster, var kort sagt en del af mandens konstitution.” (Peter Stein Larsen: Et originalt pludrebarn. Kristeligt Dagblad, 2012-10-01).
I sin livskraftige og sanselige beskæftigelse med bl.a. kvinder og det skønne værtshusliv lignede F.P. Jac bohemedigteren Jens August Schade (1903-1978), og begge modtog også Det Danske Akademis Store Pris. F.P. Jacs lyriske vitalitet kom dog lige så meget fra en dyrkelse af undergangen og destruktionen, og i den vis lignede hans poesi mere den tidlige af Søren Ulrik Thomsen eller Michael Strunge, og i sin alt-sansende natur lignede F.P. Jac også sin oversete forfatterkollega og ungdomsven Henrik S. Holck (f. 1961). Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen har desuden skrevet mange kærlighedsdigte, og Michael Strunge mente selv, at hans debutsamling ”Livets hastighed” (1978) var inspireret af rockmusikken, nemlig britiske David Bowie. Samlingen indeholder sågar et digt, der hedder ”Til F.P. Jac” og havde som F.P. Jacs ”Munden brænder på huden” en forside af en etableret kunstner, nemlig den surrealistiske Wilhelm Freddie. Den helt store forskel mellem Søren Ulrik Thomsen/Michael Strunge og F.P. Jac på er Jacs mangel på weltschmerz og hans gennemgående humoristiske og livsglade tilgang til livet.
Nyere digtere som beatpoeten Claus Høxbroe (f. 1980) dyrker også København som rum, men hvor Claus Høxbroes stil er cool og tilbagelænet, var F.P. Jacs ustyrlig, næsten barnligt begejstret og umiddelbart løssluppen. I den henseende ligner F.P. Jac sin humoristiske og opfindsomme forfatterkollega Jens Blendstrup (f. 1968).