Da F.P. Jacs ”Misfat” udkom i 1980, skrev digteren og anmelderen Knud Sørensen (f. 1928) i avisen Aktuelt, at ”man skal tilbage til Rifbjergs ”Camouflage” for at finde et digt så sprogligt konsekvent og energisk gennemført.” (Johs. H. Christensen: Anm: Jeg er den største. Jyllands-Posten, 2017-04-09). Klaus Rifbjergs (1931-2015) langdigt ”Camouflage” (1961) er formentlig det mest avantgardistiske og modernistiske i den populære forfatters udgivelser, og det punktum- og kommaløse digt regnes som noget af det sværest tilgængelige i Klaus Rifbjergs karriere. F.P. Jacs hovedværk ”Misfat” er anderledes lettilgængeligt i sin energiske, eksperimenterende og legende stil, og begge digtsamlinger lægger sig litteraturhistorisk set op ad automatskrifttraditionen, der især var udbredt i surrealismen med digtere som Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) som en af de klareste danske stemmer.
Der er højt tempo i ”Misfat”, der igen åbner med et citat fra sangskriver og sanger Ray Davies fra The Kinks og igen med et omslag af en etableret billedkunstner; denne gang Per Kirkeby (1938-2018). Stilen er blevet kaldt syret, vild og grænseløs, og der er en udbredt mundtlighed i sprogets musikalske og bombastiske tone. I ”Misfat” begynder F.P. Jacs to centrale digttemaer, kvinderne og beruselsen, at tegne sig tydeligere. I et digt besynges eksempelvis kvinden Steina, en islandsk kvinde, som F.P. Jac mødte i sit aktive cafeliv: ”steina du gjorde mig troende du fyldte mig med barnet på ny/ og pludselig var jeg tilbage i en sandhedsvægt/ det var som skolestien og madpakkeeventyret i et endnu engang” (s. 19).
Digtene handler både om digterens opvækst, hans erindringer og fremtiden, og er lige så meget et generationsportræt, som det er et selvportræt. Sproget og sætningsstrukturerne er nyskabende, enestående og visionært og rummer sammenskrevne ord som pludrebarn, figurstolt og vredesalvoren, mens der i mange digte løber en aggressiv kulturkritik.
”Misfat” fik en overdådig modtagelse blandt offentligheden og anmelderne og er blevet kaldt en af de vigtigste danske lyrikudgivelser i 1980’erne, og efter udgivelsen besluttede F.P. Jac at blive forfatter på fuld tid.