I Anna Jacobina Jacobsens ”Baglænsk” (2019) er den gamle mand Aage ved at blive til et træ. Han sidder i sin lænestol og gror mere og mere til. På bogens omslag ser man Aage fra nakken, et enkelt grønt blad vokser fra det ene øre. Men allerede få sider inde er den gamle mand ligeså rynket som bark, og fra det skaldede hoved strækker utallige store grene sig ud i det lille værelse.
Og mens Aage gror til, tænker han på sit livlige barnebarn Sylvester, der kan klatre i træer og lege fantastiske lege. Og Aage tænker på sin ungdomskæreste Esther, der sidder i kørestol og slet ikke er ligeså vild og energisk, som da de var unge. Faktisk er hun næsten ikke til at tale med, og når hun siger noget, er det ikke til at forstå. Hun er blevet dement og kan ikke længere følge med. Det kan Aage næsten heller ikke. Han ved godt, at hans liv snart er forbi.
46164008
Men mens livet løber alt for hurtigt fremad, forsøger Aage at læne sig bagud. Han begynder at tale baglæns med Esther (”Sikke et dejligt vejr” bliver til ”Ekkis te tglijed rjev”), som med ét forstår ham – og så er det, som om livet vender tilbage. Pludselig er det, som om en låge åbner sig i baghovedet, og ud af Aages gamle mandekrop kommer en ung drengekrop, og han kan igen klatre i træer og lege med Sylvester i skoven. Men da den unge dreng igen går hjem, ser han Sylvester stå ved sengen, hvor Aages gamle krop ligger død. I stuen ved siden af er gamle Esther også død. Men snart finder Esther og Aages drenge- og pigekroppe hinanden og klatrer sammen ud i træerne.
Tegningerne er typiske for Anna Jacobina Jacobsen med både hastige og sirlige blyantsstreger og en sart farvelægning, der er grøn som skovens blade – og lidt rød, som dem, der visner. Figurernes hoveder er store med spidse hager, lange næser og uhyggeligt dukkeagtige øjne.
Anna Jacobina Jacobsen bruger sine tegninger som metaforer til at fortælle en både dyster og munter historie om en del af livet, som de færreste har lyst til at komme i berøring med: døden. Forfatteren kalder det selv en ”alle-aldres bog”, og de temaer den slår an, angår i allerhøjeste grad både unge og gamle. For uanset, hvor mange år man fylder til sin næste fødselsdag, kan det være svært at forstå, at man engang har været baby – og en gang skal blive en olding, som også skal dø.