Anna Jacobina Jacobsen
Foto: Jensen & Dalgaard

Anna Jacobina Jacobsen

cand.mag. Felix Rothstein, Bureauet, september 2020.
Top image group
Anna Jacobina Jacobsen
Foto: Jensen & Dalgaard

Indledning

Anna Jacobina Jacobsen tegner og fortæller i sine billedbøger om livets store og tunge emner på en poetisk og stemningsmættet måde, som både kan stille spørgsmål og komme med svar. Død, omsorgssvigt, alderdom og ensomhed bliver vævet sammen med nysgerrig ømhed og kærlig eventyrlyst. Hendes tegninger er fulde af eventyrlige og organiske former – og ofte er de også en lille smule uhyggelige – og fantastiske og mystiske elementer får historierne til at balancere mellem drøm og virkelighed.

134368926

 

Blå bog

Født: 6. januar 1971.

Uddannelse: Danmarks Designskole, 2007.

Debut: Lola og Leo. Underjordisk Forlag, 2010.

Litteraturpriser: Læringscentrenes Pris, Edvard Pedersens Biblioteksfond, 2017. Kulturministeriets Illustratorpris, 2019.

Seneste udgivelse: Hval. Jensen & Dalgaard, 2022. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen. Billedbog.

Inspiration: Otto Dickmeiss, Shaun Tan, Bente Olesen Nyström, Stine Illum, Lea Hebsgaard Andersen.

 

Video om Sumo Illustration, der er et arbejdsfællesskab mellem Anna Jacobina Jacobsen, Stine Illum og Lea Hebsgaard Andersen.

Artikel type
illustratorer

Baggrund

”Da Sylvester er gået hjem, bliver jeg i hytten. Natten falder på. Jeg er helt ved siden af mig selv. Aldrig har det udtryk givet mere mening. Hvis min krop synger på sidste vers, er det godt, jeg nåede ud i tide. For jeg vil alligevel ikke være et træ! Jeg vil løbe og hoppe og jeg vil kunne bøje alle mine led. Hvis lågen ikke var sprunget op, var jeg måske allerede nu blevet en del af skoven.”
”Baglænsk”, uden sidetal.

Anna Jacobina Jacobsen er født i 1971 og har siden 2007 arbejdet som selvstændig illustrator, særligt af billed- og børnebøger. Hun har også udgivet flere bøger, som hun selv har både skrevet og tegnet.

Anna Jacobina Jacobsen begyndte at studere på Danmarks Designskole i København i 2000 og blev i 2007 færdiguddannet fra skolens linje for visuel kommunikation. Inden da havde hun desuden haft studieophold i udlandet på både New York Studio School i USA og på kunstakademiet Ar.Co i Portugals hovedstad Lissabon.
Debuten som børnebogsforfatter kom i 2010 med letlæsningsbogen ”Lola og Leo”, og siden har Anna Jacobina Jacobsen været en flittig illustrator af bøger for forfattere som Tina Sakura Bestle, Mette Vedsø, Hella Joof og Tomas Lagermand Lundme. Hun har også lavet animeret intrografik til DR-krimidokumentaren ”Danske mord” fra 2009 og udviklet digitale iPad-fortællinger med forfatterne Liv Mørk (pseudonym for Merete Pryds Helle) og Svend Åge Madsen.

På sin hjemmeside skriver Anna Jacobina Jacobsen, at hendes arbejde nogle gange føles som ”at være en gud ... i mini-version,” når mænd med store næser, små hænder og røde kinder flyder ud af hendes blyant, mens en kat med krone på hovedet spadserer forbi ham. ”De fandtes ikke for et øjeblik siden,” skriver hun ”men nu er de her – og fortæller historien om deres spritnye todimensionale liv. Det er en slags magi.” (Anna Jacobina Jacobsen: Introduktion/Introduction. Jacobina.dk, 2020).

I 2018 debuterede Anna Jacobina Jacobsen som selvstændig forfatter og illustrator med den ordløse fortælling ”Ø”. Originaltegningerne til bogen blev udstillet på den store europæiske illustrationsbiennale Bibiana i den slovakiske hovedstad Bratislava i 2017 – og i 2019 modtog hun Kulturministeriets Illustratorpris for bogen. I motiveringsteksten skrev indstillingsudvalget bl.a. om ”Ø”, at den er ”et imponerende gennemarbejdet værk fra de detaljerede skraveringer til den stilsikre variation i perspektiv og beskæring.” (Kulturministeriet: Motiveringstekst til Kulturministeriets Illustratorpris 2019. Kum.dk, 2019-03-21).
Anna Jacobina Jacobsen bor og arbejder i København, hvor hun er en del af arbejdsfællesskabet Sumo Illustration med kollegerne Stine Illum og Lea Hebsgaard Andersen, der begge er illustratorer.

Ø

Anna Jacobina Jacobsens første bog som både forfatter og illustrator er sjovt nok en ordløs bog. Men den store billedbog ”Ø” fra 2018 er alligevel fuld af både handling og fortælling. Bogen følger en pige, der bor alene i et hus højt oppe i træerne på en lille rund ø, der har en lille rund sø i midten. Men en dag, da hun åbner en dåse sardiner, finder pigen en lillebitte havfrue blandt fiskene. Pigen stirrer med øjne, der er ligeså dybe som søen på øen, og i havfruen finder hun en ven.

54005490

Sammen udforsker de øen og møder blomster og sommerfugle, og de bader i det badekar, der står på taget af pigens hus. De første sider i fortællingen er blyantsgrå, men fortællingen får røde, grønne og blå farver i takt med at pigen og havfruen – der ligner hinanden som spejlbilleder – bevæger sig ud i verden. Men farverne forsvinder med ét, da den lille havfrue ulykkeligvis bliver skyllet ud i badekarrets afløb og ender i søens vand. Pigen spejder efter sin forsvundne ven, og alting virker helt tomt og forladt. Men pludselig kigger et ansigt op under vandspejlet, og pigen og havfruen ser igen hinanden i øjnene. På bogens sidste billede er de to venner væk, og pigens tøj ligger ved søens bred.
Både den første og den sidste tegning viser den lille, runde ø, og bogens titel – bogstavet Ø – rummer på mange måder bogens temaer i ét enkelt tegn. Bogstavet er ligeså rundt som øen og søen, og rundkredsbevægelsen bruger Anna Jacobina Jacobsen til at fortælle en poetisk og eventyragtig historie om livets gang og overgange. Og om de forvandlinger man kan mærke i sig selv, når man bliver voksen, får et barn, en ven, en søster – eller måske når man mister nogen, man holder af.
Anna Jacobina Jacobsens gnidrede tegninger giver bogen en rytme, lidt ligesom et åndedræt, når de zoomer ind på detaljer i en række små billeder – for så at folde sig ud og puste sig op på et helt opslag, hvor de snørklede tegninger for alvor får lov til at brede sig. Der er slet ingen ord i bogen, så det er i tegningernes stemningsfulde kredsløb, man skal finde handlingen.

Baglænsk

”Tiden læner sig fremad. Og selv om jeg læner mig bagud, slæber den mig med. Jeg vil helst blive siddende. For at gro rødder og stive led skal man forholde sig roligt. Forvandlingen sker ikke af sig selv.”
”Baglænsk”, uden sidetal.

I Anna Jacobina Jacobsens ”Baglænsk” (2019) er den gamle mand Aage ved at blive til et træ. Han sidder i sin lænestol og gror mere og mere til. På bogens omslag ser man Aage fra nakken, et enkelt grønt blad vokser fra det ene øre. Men allerede få sider inde er den gamle mand ligeså rynket som bark, og fra det skaldede hoved strækker utallige store grene sig ud i det lille værelse.
Og mens Aage gror til, tænker han på sit livlige barnebarn Sylvester, der kan klatre i træer og lege fantastiske lege. Og Aage tænker på sin ungdomskæreste Esther, der sidder i kørestol og slet ikke er ligeså vild og energisk, som da de var unge. Faktisk er hun næsten ikke til at tale med, og når hun siger noget, er det ikke til at forstå. Hun er blevet dement og kan ikke længere følge med. Det kan Aage næsten heller ikke. Han ved godt, at hans liv snart er forbi.

46164008

Men mens livet løber alt for hurtigt fremad, forsøger Aage at læne sig bagud. Han begynder at tale baglæns med Esther (”Sikke et dejligt vejr” bliver til ”Ekkis te tglijed rjev”), som med ét forstår ham – og så er det, som om livet vender tilbage. Pludselig er det, som om en låge åbner sig i baghovedet, og ud af Aages gamle mandekrop kommer en ung drengekrop, og han kan igen klatre i træer og lege med Sylvester i skoven. Men da den unge dreng igen går hjem, ser han Sylvester stå ved sengen, hvor Aages gamle krop ligger død. I stuen ved siden af er gamle Esther også død. Men snart finder Esther og Aages drenge- og pigekroppe hinanden og klatrer sammen ud i træerne.
Tegningerne er typiske for Anna Jacobina Jacobsen med både hastige og sirlige blyantsstreger og en sart farvelægning, der er grøn som skovens blade – og lidt rød, som dem, der visner. Figurernes hoveder er store med spidse hager, lange næser og uhyggeligt dukkeagtige øjne.

Anna Jacobina Jacobsen bruger sine tegninger som metaforer til at fortælle en både dyster og munter historie om en del af livet, som de færreste har lyst til at komme i berøring med: døden. Forfatteren kalder det selv en ”alle-aldres bog”, og de temaer den slår an, angår i allerhøjeste grad både unge og gamle. For uanset, hvor mange år man fylder til sin næste fødselsdag, kan det være svært at forstå, at man engang har været baby – og en gang skal blive en olding, som også skal dø.

Spurv

”Min far fandt engang en havfrue på bagsædet af bussen. Det var sidst på natten og han var kommet til endestationen. Hun sov. Hun var bleg på en usund måde, som om hun var ved at tørre ud. Så han vendte hele den lange bus om og kørte, alt hvad remmer og tøj kunne holde, til det nærmeste havnebassin. Da hun lå i hans arme, åbnede hun øjnene. Og så skreg hun!”
”Spurv”, uden sidetal.

Fortælleren i Anna Jacobina Jacobsens billedbog ”Spurv” (2020) er en lille pige, der elsker sin far. Han ligner Elvis med sorte bakkenbarter og spytkrølle i panden, og selv når han er på arbejde som buschauffør, kan han ikke lade være med at synge ”Love me tender.” Bussen er farens instrument, og når han er bag rattet, er ruten gennem byen som et smukt stykke musik.

Pigen kører rundt med farens bus og hører på hans historier om havfruer og siamesiske tvillinger. Hendes yndlingssted er IKEA, for dér er hendes værelse altid flot indrettet, og hun elsker når mosteren kommer forbi med nyt genbrugstøj og fyldte Irma-poser. Bag hendes ukuelige glæde gemmer der sig en tung byrde, som et barn slet ikke burde bære.

47631637

For en dag mister faren takten. Nu kører han ikke byen tynd i bus, men sidder bare derhjemme og drikker øl. Og i stedet for Elvis' rockmusik, flytter en lille, men dyster, spurv ind i lejligheden. Hun hedder Edith ligesom den franske sanger Edith Piaf, og hun synger triste, ulykkelige sange, der lægger sig som en tung, mørk dyne af fjer over det lille hjem, hvor pigens far synker dybere og dybere ned i misbrug og depression.
Tegningerne i ”Spurv” er fuld af skæve vinkler. Mens stemningen bliver mere og mere trykket og fortvivlet, bliver billederne mere og mere kaotiske: lejlighedens lige linjer bliver skæve, og farens ansigt bliver forvrænget, som om man kigger gennem ølflaskens krumme glas. Bogens dramatiske højdepunkt, hvor sorgspurven Edith angriber pigen, åbner sig bogstavelig talt som en billedfrise, man kan folde ud, så et enkelt opslag bliver fire sider langt.

”Spurv” er en bog om sorg, misbrug, social og psykisk sårbarhed, hvor en eventyrlig hverdag bliver til foruroligende mareridt. Anna Jacobina Jacobsen sætter fokus på nogle af de problemer, som alt for mange børn desværre må leve med, og bogen rummer mange visuelle metaforer, der ønsker at åbne svære samtaleemner. I ”Spurv” er det den lille pige, der tager det store ansvar på sig – og først, da det hele er ved at ramle sammen, jager faren en gaffel i Edith og steger hende i ovnen.

Genrer og tematikker

Anna Jacobina Jacobsens bøger bevæger sig tit i en verden, der ligger mellem børnelivets levende lege og den voksne virkeligheds tunge problemer. Med vigtige og vægtige emner som død, sygdom, misbrug, svigt og sorg – men også venskab, kærlighed, fælleskab og identitet – er hendes forfatterskab præget af en lyst til at fortælle om det, der ofte kan være svært at tale om.

F.eks. fortæller både ”Hund” (2016, s.m. forfatter Tina Sakura Bestle), ”Mof og muren” (2017, s.m. forfatter Inge Duelund Nielsen) og ”Spurv” (2020) barske historier om omsorgssvigt, sygdom og udsatte børneliv, der tvinger de unge hovedpersoner til at handle, hvor de voksne ikke magter at gøre det. Men samtidig med, at historierne behandler alvorlige emner, er Anna Jacobina Jacobsens fortællinger også dannelseshistorier, hvor hovedpersonen lærer noget om sig selv og sin omverden og på den måde vokser – eller helt transformerer sig fra mand til træ, fra gammel til ung, fra menneske til havfrue eller noget helt andet.

Det overnaturlige fungerer som en helt naturlig forlængelse af det almindelige hverdagsliv i Anna Jacobina Jacobsens tegninger. Hun har en karakteristisk og letgenkendelig streg, og hendes tegninger er poetiske og drømmende: naturen udfolder sig tit viltert og snørklet på siderne, mens menneskene oftest er tegnet med store hoveder, større øjne og endnu større næser, så de kommer til at ligne porcelæns- eller påklædningsdukker. Anna Jacobina Jacobsens tegninger blander det nuttede med det uhyggelige og skaber på den måde en kompleks verden, der både kan virke dragende og frastødende på læseren.

Blyantstegningernes grå og lidt uldne streger dominerer, og farvepaletten er oftest nedtonet i jordfarver, hvor nogle få, dramatiske farveflader – tit støvede røde og grønne nuancer – understreger vigtige begivenheder og betydninger i billedfortællingen. Anna Jacobina Jacobsen har en meget fri brug af symbolik, der både kan være lidt forvirrende og overraskende, når hun fortolker store følelser og sindsstemninger visuelt.

Der findes også en væsentlig parallel til Anna Jacobina Jacobsens fortællinger i gamle folke- og kunsteventyr. Hun bruger særligt forvandlingsmotiver og dannelsesrejser som vigtige elementer i sine bøger, der også deler både groteske og magiske træk med f.eks. H.C. Andersens ”Den lille havfrue”.

Beslægtede forfatter- og illustratorskaber

Mennesker med store hoveder og små kroppe finder man i næsten alle Anna Jacobina Jacobsens bøger – og det har hun til fælles med en anden dansk tegner fra samme generation: Otto Dickmeiss. Inspirationer fra surrealistisk kunst og store sørgmodige og uudgrundelige øjne har de til fælles, ligesom begge illustratorer flittigt indlejrer betydningsmættede symboler i deres tegninger, som kan vippe på kanten til det groteske.

Tegnere som Stine Illum og Lea Hebsgaard Andersen har også et tydeligt slægtskab med Anna Jacobina Jacobsen, som de arbejder sammen med i Sumo Illustration. Man fornemmer, at de tre tegnere alle er optaget af blyantens stoflighed, og i Stine Illums illustrationer til Mette Vedsøs ”Dobbelt så gammel” (2017) finder man næsten direkte paralleller til far-figuren i ”Spurv” og til søen på øen i ”Ø”.

Og netop ”Ø” henter – som ordløs fortælling – inspiration hos kunstnere, der også arbejder med stumme billedbøger, selvom stilen ganske vist er helt anderledes. F.eks. danske Bente Olesen Nyström (der særligt er kendt for ordløse og labyrintiske fortællinger, bl.a. ”Vejen til festen” fra 1994) eller australske Shaun Tan (særligt ”Ankomsten” fra 2006) kan ses som forbilleder.

Bibliografi

Som illustrator

Essen, Sarah von: Danske mord – Englemagersken og de andre. DR, 2009. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Felumb, Cecilie: En rose. Familieforlaget, 2011. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Felumb, Cecilie: Sov sødt. Familieforlaget, 2011. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Felumb, Cecilie: Dejlig er jorden. Familieforlaget, 2011. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Mørk, Liv: Begravelsen (iPad-novelle). Politikens Forlag, 2011. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Madsen, Svend Åge: Kvinden ved siden af (iPad-roman). Det digitale Litteraturprojekt/Aarhus Kommunes Biblioteker, 2012. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Bestle, Tina Sakura: Lille lort. Alfa, 2012. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Johansen, Darri: Lukas og Maria. Jensen & Dalgaard, 2014. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Bestle, Tina Sakura: Hund. Gyldendal, 2016. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Duelund Nielsen, Inge: Mof og muren. Jensen & Dalgaard, 2017. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Vedsø, Mette: En pige med pigsko. Jensen & Dalgaard, 2017. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Joof, Hella: Båven om Gud. Lindhardt og Ringhof, 2017. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Kodal, Janus: Stien. Herman & Frudit, 2018. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Bestle, Tina Sakura: Tordenblod & søstrene Sol. Cisternerne, 2018. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Bestle, Tina Sakura: Bogen om Blom. Carlsen, 2019. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Lundme, Tomas Lagermand: Kirsebærpigen. Carlsen, 2019. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Vedsø, Mette: Jessy for evigt. Jensen & Dalgaard, 2021. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen. Billedbog.

Som forfatter og illustrator

Jacobsen, Anna Jacobina: Lola og Leo. Underjordisk Forlag, 2010.
Jacobsen, Anna Jacobina: Karl og Karla. Alinea, 2012.
Jacobsen, Anna Jacobina: Ø. Jensen & Dalgaard, 2018.
Jacobsen, Anna Jacobina: Baglænsk. Jensen & Dalgaard, 2019.
Jacobsen, Anna Jacobina: Spurv. Jensen & Dalgaard, 2020.
Jacobsen, Anna Jacobina:
Hval. Jensen & Dalgaard, 2022.

Om forfatterskabet

Artikler

Larsen, Steffen: Nogle bøger er nødt til at være sådan. Børn og Bøger, Årg. 70, nr. 7, 2017.

Web

Anna Jacobina Jacobsens hjemmeside, hvor du kan se eksempler på hendes illustrationer.
Sumo Illustrations hjemmeside, hvor du kan se eksempler på Anna Jacobina Jacobsen, Stine Illum og Lea Hebsgaard Andersens illustrationer mm.