tomas l l
Foto: Tor Birk Trads / Information / Ritzau Scanpix

Tomas Lagermand Lundme

cand.mag. Anna Møller, Bureauet, november 2019.
Top image group
tomas l l
Foto: Tor Birk Trads / Information / Ritzau Scanpix

Indledning

Tomas Lagermand Lundme har skrevet alt fra børnebøger, ungdomsromaner, digte, drama, essays og romaner for voksne til artikler til det erotiske magasin Cupido. Hans modige skildringer af menneskelig tvivlen, angst, selvskade og stor, urolig kærlighed har været af afgørende betydning for udviklingen af dansk autofiktion. Både i sit kunstneriske virke som billedkunstner og i det store forfatterskab er spotlightet rettet mod livets svære sider, der beskrives med lige dele ømhed, humor og brutalitet.

134635053

Blå Bog

Født: 20. maj 1973 i København.

Uddannelse: Teaterskolen Centrum, 1993. Gøglerskolen, 1996. Forfatterskolen, 1998. Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2002.

Debut: Forhud. Munksgaard/Rosinante, 1998.

Litteraturpriser: Undervisningsministeriets Skriverpris, 2007. Allen-prisen, 2014.

Seneste udgivelse: Ildfugle på Tycho Brahes Allé : tekster 2006-2022. Vandkunsten, 2022. Essays. (04.6).

Inspiration: Christiane F., Michael Strunge, Sylvia Plath, Tove Ditlevsen.

 

 

 

Tomas Lagermand Lundme fortæller om ”En rigtig kærlighed”.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Far holder døren, Sylvia kommer ud, hun står i en hvid kjole. Far er i et jakkesæt. Det ser mærkeligt ud, når dyr har tøj på. Æslerne skryder og kaster ris over dem, farmor knipser med sit kamera, klumpen ved ikke, hvad man er så glad over og råber, hun er sulten.”


”Når man forveksler kærlighed med en saks”, s. 138.

Tomas Lagermand Lundme er født 20. maj 1973 og opvokset på Amager. Hans mor er pædagog og faren elektriker, og han har to mindre søskende, hvoraf lillesøsteren er hjerneskadet. Tomas Lagermand Lundme lærte venstrefløjens politiske grupperinger og græsrodsbevægelser at kende i barndomshjemmet, og han har selv været aktiv i besatte huse og i Ungdomshuset på Jagtvej – og senere i forskellige LGBT+-sammenhænge. Han havde en svær og turbulent barndom, ungdom og tid som ung voksen, hvor han led af anoreksi, selvskade og destruktiv adfærd. Emner, som han har beskæftiget sig med i mange af sine bøger.

I 1998 debuterede Tomas Lagermand Lundme med den lille punktroman ”forhud” efter at have skrevet, siden han var 12 år: ”Jeg begyndte selv at skrive bøger, fordi jeg manglede bøger om at være mig. Jeg kunne kun finde noget om piger, der havde det på den måde. Ikke noget om drenge. Jeg manglede også ordentlig litteratur om det at være homoseksuel. Jeg sprang selv ud som bøsse i 1980’erne, hvor det at være bøsse nærmest lød, som om man stod med et ben dinglende i graven og i morgen skulle dø af aids.” (Anna Møller: Interview med forfatteren. 2019-11-07). Indtil han var 20 år, skrev han hver dag, og den produktivitet går igen i det omfangsrige forfatterskab. Siden 1998, hvor han blev færdiguddannet fra Forfatterskolen sammen med bl.a. Lars Frost, Pejk Malinovski og Anne-Cathrine Riebnitzsky, er der udkommet langt over 30 teaterstykker, YA-romaner, voksenromaner, digte og børnebøger. I 1998 blev forfatteren gift med journalist, børnebogsforfatter og underholdningschef på DR, Jan Lagermand Lundme (f. 1969).

Ved siden af fiktionen har Tomas Lagermand Lundme skrevet artikler til Information, essays samt haft flere radioprogrammer på Radio24syv, ligesom han har taget en billedkunstuddannelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han har udstillet flere steder og lavet både grafiske arbejder, performances og fotos, og ligesom i sit forfatterskab bruger han også i billedkunstens verden sin egen personlige historie.

Forhud

”Uniformen stikker dyret i munden på mig. Jeg sjaskes til. Slikker. Hvalper, min mund er den bedste kusse. (…) Han giver mig et par nemme sedler og går.”

”forhud”, s. 9.

Tomas Lagermand Lundmes debutroman ”forhud” (1998), der i 2014 udkom i en revideret udgave med lyrisk forord af forfatteren Bjørn Rasmussen (f. 1983) og efterord af forfatteren Henrik List (f. 1965), foregår i et hårdt miljø med gensidig udnyttelse, trækkerdrenge og dominans. Her er de unge drenge ’hvalpe’ og de granvoksne mænd ’køtere’, og gennem en række flashbacks og nutidige scener følger vi en ung mand.

I nutiden er han i et masochistisk forhold med en mand, der kaldes Uniformen, selvom vennen Stefan råder ham til at tænke mere på sig selv: ”Stefan forbyder mig at se ham. Han tørrer mine sår og renser mine hænder. Vi står i supermarkedets kantine og høvler indkøbspriser med fyldte nattekurve. ”Han fratager dig ansvaret for din krop, smukke,” hvalper han mod mit øre” (s. 16). I fortiden udnyttes han som barn af næsten alle mænd, han møder, også morens nye kæreste Journalisten og plejefaren, der kaldes Plejekoteletten. Moren selv drikker for meget, er hjælpeløs og har brug for jegets støtte, selv da drengen er barn. Hun har skiftende kærester og forbliver en usikkerhed i jegets liv.

51220102

I nutidsscenerne hvirvles jegfortælleren dybere ned i prostitution og bliver stofmisbruger, mens sproget bliver klippet op til små glimt: ”Dope, lokummer, cafeteriapikke. Tiden er økonomisk. * Cellerne fyldes af de aflagte materiebohemer. De puler, selvom de ikke må” (s. 75). Stefan, der ellers har været stor som en bodybuilder, bliver syg og tynd som en synål, og jeget bliver indlagt, hvor mormoren Marie kommer og besøger ham.

”forhud” ender med en drømmeagtig passage, hvor Uniformen skydes i hovedet, og jeget svæver væk. Den er en af de mest eksperimenterende bøger, Tomas Lagermand Lundme har skrevet, og både de syrede drømme og rå og ubærlige flashbacks er beskrevet i et stærkt lyrisk sprog gennemsyret af begær og destruktionslyst.

Rindal – 8 billeder

”Jeg er Peter Rindal. Det er mig. Ja, det er mig. Jeg står her. Jeg træder i karakter. Nu siger jeg noget. Jeg forstår ikke abstrakte malerier.”

”Rindal – 8 billeder”, s. 15.

Tomas Lagermand Lundme troede i mange år, at han skulle være skuespiller og blev inden sin dimission fra Forfatterskolen uddannet fra både Teaterskolen Centrum og Gøglerskolen. I teaterstykket ”Rindal – 8 billeder” (2015) leger han med identitet og lader skuespillerne Maja, Frank og Jesper spille både sig selv og påtage sig andre roller. Deres dialog er morsom, satirisk og fuldt ud bevidst om, at det her er et teaterstykke – frem for et stykke af virkeligheden: ”MAJA – Jeg kan ikke klare mere. JESPE­­R – Du skal heller ikke klare. Du er skuespiller. Det er instruktøren, der bestemmer over os. Han har sagt, vi skal stå sådan her. Så står vi bare her, fordi vi er blevet placeret sådan. Midt i værket. Jeg siger heller ikke noget med min egen stemme. Det er en, der har skrevet alt det her, jeg siger. Det er dramatikeren. Han hedder Tomas. Han er sød, smuk og stædig.” (s. 7).

51568885

Teaterstykket river det, som man kalder for ’den fjerde væg’, ned. Den fjerde væg er en betegnelse, man bruger om den usynlige kontrakt, der er mellem skuespillere, medvirkende og publikum. Skuespillerne må ikke henvende sig til publikum, men skal blive i det dramatiske univers, og i ”Rindal – 8 billeder” er der dermed indbygget en metabevidsthed om, at alle ved, at det her er noget, de leger.

Stykkets titel refererer til Peter Rindal (1923-2009), der i slutningen af tresserne var en stor kritiker af Statens Kunstfond (oprettet 1964). Han var bl.a. forarget over, at staten skulle støtte kunstnere, der var ”uforståelige og latterlige” (Ole Bak Jakobsen: ”Kunsten skal have en værdig modstander”. Kunsten.nu, 2013-10-11). Lagerforvalteren, der senere kom med i det ultraliberalistiske Fremskridtspartiet, kæmpede for borgernes skattekroner og det, han selv mente var retfærdighed. Undervejs i det eksperimenterende teaterstykke bliver også skuespilleren Jesper til Peter Rindal, scenen omdannes til en børnehave og kantinen på Peter Rindals arbejdsplads, og både Klaus Rifbjerg (1931-2015) og provokunstneren Jørgen Nash (1920-2004) optræder som hånddukker. Tomas Lagermand Lundme blev nomineret til en Reumert som ’Årets dramatiker 2014’ på baggrund af teaterstykket.

Når man forveksler kærlighed med en saks

”Min mor skyller badeforhænget med bruseren. Der er kommet bræk på. Hun lugter af gift. (…). Blå tænder, fedtet hår, løgnene falder som en hård regn, der bliver ved med at gøre ondt i ansigtet.”


”Når man forveksler kærlighed med en saks”, s. 12.

I Tomas Lagermand Lundmes ungdomsbog ”Når man forveksler kærlighed med en saks” (2016) følger man en ung dreng. Hans mor drikker for meget og må få hjælp fra sine forældre, der giver deres barnebarn tag over hovedet, men heller ikke her i det nye hjem er der stabilitet. Mormoren har demens og er på plejehjem, mens morfaren som en klippe forsøger at holde sammen på det hele: ”Det gælder hele tiden om at holde øje med, hvor min morfar er. Hvis han bliver væk, har jeg ingen. Han dufter ikke af blomster, min morfar. Han lugter af håndsæbe. Og af kaffe. Stærk, sort kaffe.” (s. 29).

Sporet hos bedsteforældrene og hos farens nye kernefamilie, hvor også den hjerneskadede lillesøster ”Klumpen” bor, krydsklippes med et nutidigt spor. Nutiden udspiller sig imidlertid kun ganske få år efter scenerne fra fortiden. I nutiden bor det 16-årige jeg med Mads inde i København og forsøger at redde en ung mand, der ligner jegfortælleren forbavsende meget. Den unge mand, ”barnehovedet”, er kun et par år ældre, og han prostituerer sig selv, og selvom jeget har masser af kærlighed og tryghed i lejligheden med den ti år ældre Mads, så følger han efter ”barnehovedet” rundt i byen og forsøger at komme i kontakt med ham.

52622816

”Når man forveksler kærlighed med en saks” udspiller sig i et realistisk miljø med dagligdag, skilsmisseproblematik og nådesløse hate crimes, og fortællerstemmen er personlig, intim og humoristisk. Faren kaldes eksempelvis for en hane og hans nye kone Sylvia for et æsel, mens Mads får kælenavnet ”Bjørnen”.

Undervejs smelter de to tidsspor næsten sammen, og to scener omkring Tivoli optræder bl.a. lige efter hinanden. På mange måder er der også en direkte linje i jegets udvikling. Svigt, tab og ensomhed giver sig til udtryk i destruktiv adfærd, spiseforstyrrelser og selvskade, og de mange år hos forskellige psykologer har ikke betydet alverden. Først da jegpersonen får en bog at skrive i og til sidst gør sig modtagelig over for andres kærlighed, sker der positive forandringer.

En rigtig kærlighed

””Hvad skulle du? spørger du i søvne, da jeg kryber ned under dynerne igen. ”Bare noget,” mumler jeg og sørger for, at du ikke kan lugte min ånde. Den vil afsløre en sorg. Du sover. Jeg lader som om.”

”En rigtig kærlighed”, s. 187.

Tomas Lagermand Lundme mener selv, at et mantra i hans mange YA-bøger kan være ”Ingen skal skamme sig over at være den, man er.” Selvom ”En rigtig kærlighed” (2019) ikke er en ungdomsroman, tager den meget af samme tematik op.

”En rigtig kærlighed” handler om et mandligt kærestepar, der kun omtales som ’du’ og ’jeg’. De møder hinanden på diskoteket Pan og bliver forelskede. Det er sommer, og deres kærlighed vokser sig større, samtidig med at de støder ind i både små og store parforholdsproblemer. De går i Zoologisk Have og vælger på skift dyr, de skal se, og den skrøbelige jegfortæller vender igen og igen tilbage og står med hænderne om tremmerne ind til dyrene og græder. Jeget er følsom og umiddelbar som et barn, mens du’et er klar til at stifte familie, adoptere og derudover måske har affærer. Henimod slutningen af romanen overfaldes jeget en nat, og da han får et lift af en fremmed, bliver han igen overfaldet og banket. Da hans homoseksualitet afsløres i overfaldsmændenes bil, eskalerer volden.

46786335

Romanen er skrevet med samme intime og humoristiske tone som ”Når man forveksler kærlighed med en saks”, hvor læserne er helt inde i hovedet på jegfortælleren, og mange af de samme elementer optræder også – bl.a. drikker moren for meget, mens jeget mindes noget af den samme selvskadende adfærd, der optræder i ”Når man forveksler kærlighed med en saks”.

Bogens kapitler har tidsmarkører som ’Det første år’, ’December’ og ’Uge 29’ som overskrifter, og i overfaldsafsnittet ’Vinter’ ændres fortællerstemmen fra at have været naiv, lyrisk og sansende til at være mere registrerende og dokumentaristisk. Nu skal det vise sig, om kæresteparret har en rigtig kærlighed eller de bare har leget.

Da ”En rigtig kærlighed” udkom i august 2019, var Tomas Lagermand Lundme også aktuel på udstillingsrummet Vennepunkt med ”Kærlig hilsen hadet”. Udstillingen var baseret på romanen og blev afsluttet med et forfattermøde om det inficerede sprog, og udstillingen tog udgangspunkt i en skæbnesvanger aften i 2009, hvor forfatteren selv blev overfaldet to gange. På den måde glider virkeligheden ikke ubemærket ind i Tomas Lagermand Lundmes værker.

Genrer og tematikker

Tomas Lagermand Lundme har skrevet autofiktion gennem store dele af sit forfatterskab, og i ”En rigtig kærlighed” udspiller sig bl.a. følgende dialog mellem kæresteparret: ””Du skriver ikke flere bøger om os, vel?” ”Nej, nej,” siger jeg og krydser fingrene på ryggen. Nej, nej.” (”En rigtig kærlighed”, s. 27). Den sidste ’nej, nej’-bemærkning er netop afslørende, for den foregår ikke i dialogen, men kommer fra fortællerstemmen. Og dermed holder jeget ikke sit løfte til sin kæreste om ikke at skrive flere bøger om dem.

Autofiktion som genre blev for alvor et fænomen med udgivelsen af Karl Ove Knausgårds (f. 1968) seks bind store epos ”Min kamp” (2009-2011). Inden da havde Knud Romers (f. 1960) ”Den som blinker er bange for døden” (2006) betydet et vendepunkt for den danske autofiktion, der havde ulmet i flere år. Det er naturligvis ikke nyt, at forfattere bruger sig selv i deres forfatterskab, men at der bliver brugt så meget af det, man kalder ’hovedstolen’, har ikke været så udbredt før i tiden. Med hovedstolen menes forfatterens egen personlige historie og liv. I Tomas Lagermand Lundmes tilfælde har temaerne i høj grad været det unge menneskes udfordringer. Identitet, seksualitet, destruktiv adfærd, svigt, begær, usikkerhed og ensomhed løber som stærke tråde gennem mange bøger, ligesom han i høj grad tager problematikker fra LGBT+-personer op.

I de ca. 20 år, der er gået fra debuten ”forhud” til ”En rigtig kærlighed”, er der samtidig sket en stor udvikling i Tomas Lagermand Lundmes måde at skrive på. Hvor debuten var udpenslende, syret og voldsom i sine beskrivelser af både hårde miljøer og af selvdestruktionens natur, tager ”En rigtig kærlighed” fat på de gennemgående temaer på en anden måde. Her giver ensomhed og en hård barndom sig ikke til udtryk i fysisk selvskade eller trang til at blive nedværdiget, snarere vokser sorg og skrøbelighed frem i stille realistiske passager. Den naive fortæller, der ofte føler sig malplaceret i sociale sammenhænge, er usikker og mange steder hjælpeløs, og derfor fremstår de voldelige passager senere i bogen desto mere voldsomt.

Tomas Lagermand Lundme skriver realisme, men bruger ofte et lyrisk sprog med mange sansebeskrivelser. Han har en gennemgående sorthumoristisk tone og fremstiller bl.a. kunstmiljøet på en satirisk måde i begyndelsen af ”En rigtig kærlighed”. I romanerne giver hans forkærlighed for drama sig til udtryk i mange replikker og i brugen af scener, hvor den pågældende bogs centrale temaer belyses. Dermed er det ikke plottet, der er i fokus, men snarere personkarakteristikken og miljøskildringerne. Man dykker helt ned omkring de psykologiske aspekter af at blive voksen, uden at der venter en plotmæssig forløsning for enden, og på den måde er Tomas Lagermand Lundmes romaner ikke klassiske ’coming-of-age’-litteratur.

Beslægtede forfatterskaber

Genudgivelsen af Tomas Lagermand Lundmes debutroman ”forhud” åbner med en digtprolog af Bjørn Rasmussen (f. 1983). Det er intet tilfælde. Den Forfatterskole-uddannede kollega bruger som Tomas Lagermand Lundme også en stor del af sin egen historie i bøger som debuten ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” (2011), men han gør det bl.a. ved at blande forskellige kunstmedier i sine bøger. Debutromanen, der handler om en dreng, der indleder et masochistisk forhold til sin ridelærer, indeholder bl.a. Bjørn Rasmussens personlige karakterblad fra dengang han selv gik til ridning og deltog i stævner. Begge bruger skæv humor og et både poetisk og sanseligt sprog i deres arbejde med autofiktionen og i deres beskrivelser af destruktion.

Voldsomheden fra bl.a. Tomas Lagermands Lundmes debutroman og ”Når man forveksler kærlighed med en saks” har forfatteren også til fælles med forfatteren Niels Henning Falk Jensby (f. 1991). Han modtog i 2016 debutantprisen ved BogForum for sin debutroman ”Techno” (2016), der er en udpenslet kærlighedshistorie fuld af destruktiv adfærd, begær, dominans, stoffer og erotik. Niels Henning Falk Jensby har som Tomas Lagermand Lundme aldrig lagt skjul på, at forfatterskabet rummer autobiografiske elementer. Begge forfattere er også inspirerede af William S. Burroughs (1914-1997), der sammen med bl.a. Allen Ginsberg (1926-1997) og Jack Kerouac (1922-1969) var førende inden for det, der kaldes beat-generationen. Beat-generationen var en samling af amerikanske digtere og prosaforfattere, som blev offentligt kendt i 1950’erne. I Danmark via det litterære tidsskrift Vindrosen, som forfatterne Villy Sørensen (1929-2001) og Klaus Rifbjerg var redaktører på. Beat-generationen var drevet af antiborgerlige og småanarkistiske idealer, og forfatterne skrev rebelsk litteratur, hvor deres egne liv og deres bøger smeltede sammen. I begyndelsen af sit forfatterskab brugte Tomas Lagermand Lundme bl.a. William S. Burroughs’ cut-up teknik, hvor man klipper i en tekst og sætter den sammen på nye måder.

Bibliografi

Romaner

Lundme, Tomas Lagermand: Forhud. Munksgaard/Rosinante, 1998.
Lundme, Tomas Lagermand: Nation Lisbeth. Borgen, 2001.
Lundme, Tomas Lagermand: En dreng. Borgen, 2002.
Lundme, Tomas Lagermand: Drengen med stjernekaster. Borgen, 2004.
Lundme, Tomas Lagermand: Tomandshånd. Dansklærerforeningens Forlag, 2006.
Lundme, Tomas Lagermand: Amager halshug. Byens Forlag, 2015.
Lundme, Tomas Lagermand: Alt er mit. Gyldendal, 2016.
Lundme, Tomas Lagermand: Når man forveksler kærlighed med en saks. Gyldendal, 2017.
Lundme, Tomas Lagermand: Had mig, elsk mig. Gyldendal, 2018.
Lundme, Tomas Lagermand: En rigtig kærlighed. Politikens Forlag, 2019.
Lundme, Tomas Lagermand: Min nat med dig. Fahrenheit, 2020. Illustreret af Frederikke Tornager.
Lundme, Tomas Lagermand: Om natten lyver jeg aldrig. Carlsen, 2020.
Lundme, Tomas Lagermand:
Dæk mig med huller. Jensen & Dalgaard, 2021.
Lundme, Tomas Lagermand:
Stenbroer. Vandkunsten, 2021.
Møller Hansen, Karsten & Tomas Lagermand Lundme:
Du må ikke blive væk. Muusmann, 2022.

Børnebøger

Lundme, Tomas Lagermand: Hanne Hundige. Carlsen, 2001.
Lundme, Tomas Lagermand: Hanne Hundige og julen. Carlsen, 2002.
Lundme, Tomas Lagermand: Hanne Hundige og hundene. Carlsen, 2002.
Lundme, Tomas Lagermand: Hanne Hundige og sommerferien. Carlsen, 2003.
Lundme, Tomas Lagermand: Helge elg. Carlsen, 2004.
Lundme, Tomas Lagermand: Umulige Jannik. Carlsen, 2004.
Lundme, Tomas Lagermand: Randi og Bjarne. Carlsen, 2004.
Lundme, Tomas Lagermand: Monicas oprør i køkkenhaveklubben. Carlsen, 2005.
Lundme, Tomas Lagermand: Jonas, Oscar og Peter Ø. Carlsen, 2005.
Lundme, Tomas Lagermand: Albert og Alberte. Carlsen, 2006.
Lundme, Tomas Lagermand: Fuglekonger. Høst, 2006.
Lundme, Tomas Lagermand: Drengen der elskede MGP. Drama, 2014.
Lundme, Tomas Lagermand: Mig og min søster. ABC, 2016.
Lundme, Tomas Lagermand: Historierne om Hanne Hundige. Carlsen, 2019.
Lundme, Tomas Lagermand: Kirsebærpigen. Carlsen, 2019.
Lundme, Tomas Lagermand: Om lørdagen tegner man bare sne. Jensen & Dalgaard, 2020. Illustreret af Kamila Slocinska.
Lundme, Tomas Lagermand: En lille ting. Carlsen, 2020. Illustreret af Rasmus Bregnhøi.
Lundme, Tomas Lagermand: Noah og Alberte og en meget farlig ferie. Carlsen, 2021. Billedbog.
Lundme, Tomas Lagermand: Maltes far kom tilbage. Jensen & Dalgaard, 2021.
Lundme, Tomas Lagermand:
Alting begynder et sted. Gads Børnebøger, 2022.

Drama

Lundme, Tomas Lagermand: Fuglene er i vinduet. Hurricane, 2009.
Lundme, Tomas Lagermand:
Drengen der vandt det hele. Skyggepigen – en monolog. Drama, 2015.
Lundme, Tomas Lagermand:
Hate crime – en kærlighedshistorie. En fugl. Drama, 2015.
Lundme, Tomas Lagermand: Rindal – 8 billeder. Drama, 2015.
Lundme, Tomas Lagermand:
En fugl. Lindhardt & Ringhof, 2021. Skuespil for børn.
Lundme, Tomas Lagermand:
Alle de forestillinger om lykken. Rebel Drama, 2021.

Essays

Lundme, Tomas Lagermand: Jeg tog dig op fra gulvet igen. Hurricane, 2010.
Lundme, Tomas Lagermand: Æblet – stammen. En brevveksling. Gyldendal, 2011.
Lundme, Tomas Lagermand:
Ildfugle på Tycho Brahes Allé : tekster 2006-2022. Vandkunsten, 2022. (04.6).

Digte

Lundme, Tomas Lagermand: Jeg er ikke dig. Tekst & tegninger. Møller, 2013.
Lundme, Tomas Lagermand: Det er ærgerligt de må dø fordi vi skal i sommerhus. Vandkunsten, 2020.
Lundme, Tomas Lagermand: Jeg må ikke begynde på noget. Vandkunsten, 2020.

Tegneserie

Lundme, Tomas Lagermand: Westend Boy. Cobolt, 2021. Illustreret af Rune Ryberg.

Om forfatterskabet

Bl.a. med tegninger.
Hygum Sørensen, Dorthe: Interview med Tomas Lagermand Lundme: »Der er sket meget de sidste 20 år, men det er stadig forfærdeligt at være 14 år og føle sig forkert«. Politiken, 2018-03-25.
Lundme, Tomas Lagermand: ”Jeg har skåret og brændt og pint mig selv, siden jeg var barn. Først nu kan jeg fortælle om det”. Berlingske, 2019-10-05.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tomas Lundme Lagermand

Kilder citeret i portrættet

Bak Jakobsen, Ole: ”Kunsten skal have en værdig modstander”. Kunsten.nu, 2013-10-11. Møller, Anna: Interview med forfatteren. Forfatterweb, 2019-11-07.