Genrer og tematikker

Anna Jacobina Jacobsens bøger bevæger sig tit i en verden, der ligger mellem børnelivets levende lege og den voksne virkeligheds tunge problemer. Med vigtige og vægtige emner som død, sygdom, misbrug, svigt og sorg – men også venskab, kærlighed, fælleskab og identitet – er hendes forfatterskab præget af en lyst til at fortælle om det, der ofte kan være svært at tale om.

F.eks. fortæller både ”Hund” (2016, s.m. forfatter Tina Sakura Bestle), ”Mof og muren” (2017, s.m. forfatter Inge Duelund Nielsen) og ”Spurv” (2020) barske historier om omsorgssvigt, sygdom og udsatte børneliv, der tvinger de unge hovedpersoner til at handle, hvor de voksne ikke magter at gøre det. Men samtidig med, at historierne behandler alvorlige emner, er Anna Jacobina Jacobsens fortællinger også dannelseshistorier, hvor hovedpersonen lærer noget om sig selv og sin omverden og på den måde vokser – eller helt transformerer sig fra mand til træ, fra gammel til ung, fra menneske til havfrue eller noget helt andet.

Det overnaturlige fungerer som en helt naturlig forlængelse af det almindelige hverdagsliv i Anna Jacobina Jacobsens tegninger. Hun har en karakteristisk og letgenkendelig streg, og hendes tegninger er poetiske og drømmende: naturen udfolder sig tit viltert og snørklet på siderne, mens menneskene oftest er tegnet med store hoveder, større øjne og endnu større næser, så de kommer til at ligne porcelæns- eller påklædningsdukker. Anna Jacobina Jacobsens tegninger blander det nuttede med det uhyggelige og skaber på den måde en kompleks verden, der både kan virke dragende og frastødende på læseren.

Blyantstegningernes grå og lidt uldne streger dominerer, og farvepaletten er oftest nedtonet i jordfarver, hvor nogle få, dramatiske farveflader – tit støvede røde og grønne nuancer – understreger vigtige begivenheder og betydninger i billedfortællingen. Anna Jacobina Jacobsen har en meget fri brug af symbolik, der både kan være lidt forvirrende og overraskende, når hun fortolker store følelser og sindsstemninger visuelt.

Der findes også en væsentlig parallel til Anna Jacobina Jacobsens fortællinger i gamle folke- og kunsteventyr. Hun bruger særligt forvandlingsmotiver og dannelsesrejser som vigtige elementer i sine bøger, der også deler både groteske og magiske træk med f.eks. H.C. Andersens ”Den lille havfrue”.