Mødet mellem den gamle verden og den nye – Europa og Amerika – er en altoverskyggende rød tråd i Henry James’ forfatterskab, og det er både et tema i ”Daisy Miller” og i ”Portræt af en dame”, hvor de unge kvindelige hovedpersoner går ind i mødet med en forventning om kulturel og intellektuel berigelse, men ender med at blive forledt af den europæiske glans og mondænitet.
Et andet særkende hos Henry James er skildringen af kvinden, som ofte har den centrale plads i hans romaner. Daisy Miller og Isabel Archer er på hver deres måde selvstændige i forhold til andre kvinder på deres tid: økonomisk uafhængige, viljestærke og med verden for deres fødder. Men Henry James viser samtidig, at friheden ikke nødvendigvis er nem, for enten kan man som Isabel Archer komme til at bedrage sig selv eller som Daisy Miller blive socialt isoleret.
Udover roman- og novelleforfatter var Henry James også en ivrig litteraturkritiker og skrev flere essays og bøger om romankunsten. Det kommer til udtryk ved hans kendskab til og brug af forskellige litterære genrer. Mens ”Portræt af en dame” er et stort drama om en kvindes dannelsesrejse og selverkendelse, har ”Daisy Miller” en snert af komedie over sig, og ”Skruen strammes” trækker ivrigt på den gotiske genre – og måske endda på Ann Radcliffes gotiske romaner.
Men det kommer også til udtryk ved hans stilmæssige arbejde med fortællerens position og synsvinkel i sine romankonstruktioner. Hans fortælleteknik er blevet kaldt ’point-of-view’-teknikken, fordi han synliggør fortællerens position ved ofte at skifte synsvinkel – fra person til person, og frem og tilbage fra indre og ydre perspektiv. I det ene øjeblik betragter fortælleren en karakter fra det ydre, i det næste øjeblik er fortælleren i stand til at se ind i en karakters indre, og enkelte gange gør fortælleren sig den frihed at antage en følelse eller en tanke hos den karakter, der berettes om. Af og til lader Henry James også sin fortæller træde helt frem på scenen og tale direkte til sine læsere, som for eksempel i ”Portræt af den dame”, hvor fortælleren beder sine læsere lade være med at le ad Isabel Archers ægteskabsafslag.