”Portrait of a Lady” fra 1881 (”Portræt af en dame”, 1977) er et af Henry James’ hovedværker, hvori han både portrætterer kvindelivet sidst i 1800-tallet samt det amerikansk-europæiske forhold.
Den unge amerikanske kvinde Isabel Archer arver under en rejse til England en anselig formue af sin onkel. Formuen gør hende økonomisk uafhængig, og efter at have afslået to bejlere – den stenrige og sympatiske engelske adelsmand Mr. Warburton og den amerikanske forretningsmand Mr. Goodwood – rejser Isabel til det kontinentale Europa for at opdage og blive beriget af den europæiske historie og kultur. Igennem sin tantes veninde Madame Merle møder Isabel den narcissistiske gentleman Mr. Osmond, der sammen med sin datter Pansy bor i en villa midt i det norditalienske landskab uden for Firenze. Hun falder for Mr. Osmonds stil, smag og intelligens, og på trods af sin families skepsis vælger hun at gifte sig. Ægteskabet viser sig dog at være en fejltagelse, og efter et par år, hvor Isabel ihærdigt har opretholdt et billede af harmoni og lykke udadtil med udflugter og torsdags-saloner, må hun erkende, at Mr. Osmond har giftet sig med hende for pengenes skyld.
Portrætterne af de forskellige karakterer – og særligt de forskellige kvindeskikkelser – er romanens omdrejningspunkt i højere grad end handlingen. De tegnes nysgerrigt og undersøgende af en fortæller, som iagttager dem fra skiftende karakterers synsvinkler og fra indre og ydre perspektiver, men uden at kunne levere en alvidende analyse af dem.
Særligt skildringen af det modsætningsfyldte forhold mellem Isabel Archer og hendes amerikanske veninde, den virksomme skribent Henrietta Stackpole, fremstår som en pointe i romanen: Mens Isabels økonomiske uafhængighed igennem arven ender med at forvandle hendes frihed til et fængsel, viser Miss Stackpoles egenrådighed, personlige drivkraft og evne til at gennemskue den europæiske kultur som ren form og overflade sig som egenskaber til at sikre sig en egentlig frigørelse.