Eurydike-monologen i ”Skyggen (Eurydike siger)” kan ses i forlængelse af et feministisk projekt, hvor kendte myter genskrives på en sådan måde, at der sker en individualisering af de ofte endimensionelle kvindefigurer, idet de får et følelsesliv og en stemme. Eksempelvis har den svenske forfatter og dramatiker Sara Stridsberg genskrevet den klassiske tragedie om Medea i teaterteksten ”Medealand” (2009). ”Medealand” er skrevet med vægt på Medeas psykologiske tilstand og bevæggrunde, således at Medea afmytologiseres og fremtræder som et menneske. Herhjemme kan nævnes Ursula Andkjær Olsens rasende Pandora i ”Krisehæfterne” (2017) og Lea Marie Løppenthins version af Persefone i ”Sæson” (2019).
Flere af Jelineks tekster inddrager reklame-, avis- og billedsprog, og der findes et væld af intertekstuelle referencer i forfatterskabet, for eksempel i ”Skyggen (Eurydike siger)” henvises der blandt andet til Rainer Maria Rilkes Orfeus-sonetter (1923).
Romanen ”Spillelærerinden” har tematiske ligheder med Gustave Flauberts ”Madame Bovary” (1857) i skildringen af en middelklassekvindes indestængte begær og seksuelle fantasier. Grebet med de krops– og karakterløse stemmer i ”Vinterrejse” har fællestræk med det absurde teater hos Samuel Beckett.
I et interview nævner Jelinek Wienergruppen som en af hendes tidlige inspirationskilder. Wienergruppen var en sammenslutning af østrigske avantgardedigtere og -forfattere. Gruppen blev grundlagt i 1953 af forfatteren H.C. Artmann. Om Wienergruppen som inspirationskilde siger Jelinek: ”Det viste mig, at hvis man vil sige noget, skal man lade sproget selv sige det, for sproget er som regel mere meningsfuldt end det blotte indhold, man ønsker at formidle. Min træning i musik og komposition førte mig så til en slags musikalsk sprogproces, hvor for eksempel lyden af de ord, jeg leger med, så at sige skal afsløre deres sande betydning mod deres vilje.” (Marika Griehsel: Elfriede Jelinek Interview. NobelPrize.org., 2004-11. Egen oversættelse).