Elfriede Jelineks roman ”Lust” (”Lyst”, 1990) blev udgivet i 1989 og vakte omfattende debat med dens provokerende sprog og skildring af seksuelle overgreb i et ægteskab. Romanen åbner med distancerede iagttagelser af en kvinde i hendes bolig og hendes mand, direktøren, der beskrives som en evig far for de fattige arbejdere. Vi befinder os i en østrigsk provins med bjerge og skibakker. Kvinden kommer inde fra byen og er blevet anbragt her, hvor hendes mand leder papirfabrikken.
Lige fra begyndelsen træder det ulige magtforhold tydeligt frem. Manden tælles ikke med blandt beboerne, han tæller for sig selv. Han kender ikke hver enkelt af sine arbejdere, men han kender deres samlede værdi. I forholdet til kvinden står det også hurtigt klart, at hun ikke er andet end et stykke legetøj for ham. Deres samliv er præget af dominans, fysisk tvang og undertrykkelse. Sammen har de også en søn, som er vidende om alt, hvad der foregår derhjemme. Han påvirkes i sådan en grad af forældrenes destruktive forhold, at han har lært at kalde det onde for far. I et billedrigt sprog udpensles de seksuelle overgreb i den ene scene efter den anden. Kvinden gør ingen forsøg på at forsvare sig, hun er det passive offer for direktørens umættelige begær hele vejen igennem romanen.
De rituelt tilbagevendende samlejescener udgør en stor del af handlingen, og replikker og tanker gengives af tredjepersonsfortælleren i form af dækket direkte tale. Fortælleren er bemærkelsesværdig med sit overdrevne og surrealistiske billedsprog, metaforerne i samlejescenerne er så svulstige, at karaktererne bliver så karikerede, at de nærmest afpersonaliseres.
I et parodierende og obskønt sprog udstiller ”Lyst” det mekaniske og kvindefjendske ved pornografisk kultur. Billedsproget er så absurd og overraskende, at det tenderer det humoristiske, og det er måske netop det, som gør romanen udholdelig at læse.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Lyst"