Om sit litteratursyn har Niels Henning Falk Jensby udtalt, at god litteratur skal ”(…) sætte os i positioner, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre af os selv, således at vi ender med at stille nogle spørgsmål, der åbner op for en radikalt anderledes måde at opfatte verden på” (Note offentliggjort på Gyldendals Facebookside, 2016-12-06).
I ”Techno” er det til særdeleshed forholdet mellem menneske og teknologi, der tematiseres og som via et kærlighedsløst og nøgternt sprog stiller læseren spørgsmål. Hvad gør eksempelvis et menneske til et menneske? Er det dets begær, dets krop? Er det menneskets følelser?
Et sted i romanen falder fortællerjeget i søvn til en film og vågner op til de sidste scener, hvor en tekst løber hen over skærmen. Teksten fortæller, at filmens hovedperson, den britiske matematiker Alan Turing, begik selvmord, og efterfølgende taler jeget og duet om Alan Turing. Udover at lægge grundstenene til datalogien udviklede han imitationsspillet, der havde til formål at afsløre kunstig intelligens. Med andre ord et spil, der kan afsløre, om den person, man sidder overfor, er en robot. Imitationsspillets italesættelse af det inhumane er et tema i bogen, da fortællerjeget udvikler sig mod en zombielignende robottilstand, der er præget af stor fremmedgørelse, angst og afstumpethed.
Samtidig fungerer Alan Turing også som en kommentar til det tematiske spor om homoseksuel kærlighed, erotik og udstødthed. Alan Turings selvmord i 1954 kom nemlig efter to år med arrest, østrogenbehandling og kemisk kastration pga. matematikerens åbenlyse homoseksualitet. Den behandling er siden hen blevet offentligt undskyldt af den britiske premierminister Gordon Brown, der kaldte den ”skrækindjagende”. Alan Turings historie belyser dermed også, hvor inhumant homoseksuelle er blevet behandlet tidligere – og stadig bliver det visse steder i verden.
Teknologiens betydning for jeget og duets forhold i ”Techno” kommer tydeligst til udtryk i de scener, hvor kæresteparret opholder sig i de dunkende technoklubber. I et podcastinterview med sitet LitteraturNu har Niels Henning Falk Jensby da også udtalt, at jo længere han kom ind i arbejdet med ”Techno” jo mere føltes det, som om han var i gang med at lave en technosang på det rent sproglige plan. Technoens monotoni skaber et univers uden grænser, hvor alt flyder sammen med alt, og til sidst ender technoen med at blive en tilstand. Med andre ord bliver den sproglige rytme med mange punktummer, hovedsætninger og kolde beskrivelser af noget ellers sanseligt og organisk med at blive synonym med jegets livsrytme.