Niels Henning Falk Jensby
Foto: Joakim Almroth

Niels Henning Falk Jensby

Af cand.mag. Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
Niels Henning Falk Jensby
Foto: Joakim Almroth

Indledning

Niels Henning Falk Jensby modtog i 2016 BogForums debutantpris for den voldsomme og stærkt erotiske roman ”Techno”. Her dunker technoens taktfaste rytmer både i klubben og i kroppen, og et rastløst og anonymt jeg begiver sig rundt i en række eksperimenterende københavnske miljøer. I Ørstedsparken, på Amager Fælled og i sexklubber undersøger jeget sin dominansprægede homoseksualitet, og i en søgen efter grænseløshed synes jegets krop til sidst at gå i opløsning. Sproget i ”Techno” er klinisk og som oftest følelsesforladt, og den maskinelle monotoni overtager snart fortællerjeget, der – påvirket af stoffer og blindt begær – bliver som en zombie.

 

52579287

Blå bog

Født: 17. september 1991 i Aarhus.

Uddannelse: Uddannet fra Forfatterskolen i 2015, læser Dansk på Københavns Universitet.

Debut: Techno. Gyldendal, 2016.

Litteraturpriser: BogForums debutantpris, 2016.

Seneste udgivelse: Techno. Gyldendal, 2016.

Inspiration: Forfatterne Bjørn Rasmussen, Dennis Cooper og William S. Burroughs samt filmskaberen Kenneth Anger.

 

 

 

 

 

Niels Henning Falk Jensby læser op af debutromanen ”Techno” video: 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Dine svedende pupiller. Jeg ser dem et sted i massen. De penetrerer allerede mine. Din krops mekaniske skridt, de nærmer sig min krop. Vi danser. Du er så langt væk, dine pupiller er så store og flotte. Jeg har lyst til at spise dem som blue jeans.”
”Techno”, s. 7.

Niels Henning Falk Jensby blev født i 1991 og voksede op i Skødstrup nord for Aarhus, hvor han gik på Aarhus Katedralskole. Som 21-årig debuterede han skønlitterært i det digitale tidsskrift Slagtryk med teksterne ”hypertext transfer protocol”, og samme år blev han optaget på Forfatterskolen. Om Poul Borums forfatterskole har han udtalt: ”Forfatterskolen har klart været det mest afgørende sted/begivenhed for min skrivning, da det først er der, jeg forstår, at jeg skal skrive. De andre ting der evt. kunne beskrives ift. min skrivning er petitesser. (...) Jeg ville højst sandsynligt slet ikke skrive længere, hvis jeg ikke havde gået der.” (Anna Møller: Interview med forfatteren til Forfatterweb, 2016-12-27).

Tilfældigheden i Niels Henning Falk Jensbys forfatterskab understreges af, at det slet ikke var meningen, at han ville søge ind på Forfatterskolen. Da han som ung arbejdede i IKEA, gik han og dagdrømte om at blive optaget på Filmskolens manuskriptlinje, men ”»ansøgningsdatoen lå vel lidt skævt i forhold til vagtplanen«, og så blev det Forfatterskolen i stedet,” som han fortæller i et interview (Sarah-Iben Almbjerg: »Hvis læserne føler sig fremmedgjorte, er det fint«. Berlingske Tidende, 2016-11-18).

Niels Henning Falk Jensby afsluttede Forfatterskolens toårige uddannelse i 2015 og udkom samme år med de øvrige afgangselever i ”Forfatterskolens Afgangsantologi 2015”. Året efter udgav han sin romandebut ”Techno”, der i november 2016 var med til at give ham BogForums debutantpris med indstillingsordene ”årets stærkeste debut” (Annelise Hartmann Eskesen: 25-årige Niels Henning er årets debutant: Jeg har virkelig brug for pengene. DR Kultur, 2016-11-11). Siden hen er romanen blevet indstillet til Danish Rainbow Awards kulturpris 2017. Forfatteren har aldrig lagt skjul på, at ”Techno” rummer autobiografiske elementer, selvom både personer og steder er delvist anonymiseret. Niels Henning Falk Jensby startede på danskstudiets bachelordel på Københavns Universitet i 2016.

Techno

”Du siger til mig, at jeg skal tage tøjet af, sætte mig på alle fire. Dit blik på mig, mens jeg afklæder mig. Skulderleddets, albueleddets, håndleddets bøjen, der trækker polo-trøjen over hovedet på mig. Dit blik, der æder det hele.”
”Techno”, s. 43.

Niels Henning Falk Jensby har udtalt, at debutromanen ”Techno” (2016) handler om en ”(…) mandlig homoseksuel krop med et ubegrænset begær.” (Sarah-Iben Almbjerg: »Hvis læserne føler sig fremmedgjorte, er det fint«. Berlingske Tidende, 2016-11-18). Og netop den begærtunge homoseksuelle mandekrop er i centrum i den prisvindende roman.

Et unavngivet fortællerjeg og et du møder hinanden i en mørk technoklub. Bassen dundrer, de er begge to euforisk hengivne på stoffer, og de dyrker begge en eksperimenterende tilgang til det seksuelle. De indleder et forhold, der er præget af grænseløshed, dominans/underkastelse og gruppesex, og mens jegets krop langsomt går i opløsning grundet for mange stoffer og for lidt mad og vand, så udviskes også grænserne for fortællerens jeg.

52579287

Ud af opløsningen vokser imidlertid nye afgrænsninger for jeget, og på den vis er ”Techno” langt hen ad vejen en klassisk dannelsesroman. Det knap så klassiske er de mange udpenslede sexscener, der er præget af voldsomhed, magt og kontrol. Ofte foregår de scener i en række allerede etablerede erotikrum, der umiddelbart er skjult for mange heteroseksuelle – f.eks. i Ørstedsparken og på Amager Fælled. Her præges fortællerjeget af sin nye kæreste og lukkes – ligesom læseren – ind på nogle af de områder, der i dagslys ser ganske anderledes ud. De lever en skyggetilværelse i det mørke og i det skjulte, og gennemgående er stederne i ”Techno” præget af isolation, fremmedgørelse og aflukkethed. På den vis afspejler de tydeligt jegets forhold til sig selv og sin omverden. I nøgterne vendinger, der ofte er blottet for indlevelse, beskrives den ekstreme verden, som jeget opsøger og dvæler ved, og som den evigt begærende krop ikke kan holde sig fra. Den søger ekstasen og euforien og finder kun lejlighedsvis ro ved at overgive sig til den dundrende technomusik og de altopslugende stoffer.

”Techno” er kropsfikseret og behandler både krop, begær og erotik på en maskinel måde, og da fortællerjeget til sidst er reduceret til udtørret hud og værkende knæ, er den eneste udvej da også at flygte til et vestjysk sommerhus væk fra både technomiljø og stoffer.

Genrer og tematikker

Om sit litteratursyn har Niels Henning Falk Jensby udtalt, at god litteratur skal ”(…) sætte os i positioner, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre af os selv, således at vi ender med at stille nogle spørgsmål, der åbner op for en radikalt anderledes måde at opfatte verden på” (Note offentliggjort på Gyldendals Facebookside, 2016-12-06).

I ”Techno” er det til særdeleshed forholdet mellem menneske og teknologi, der tematiseres og som via et kærlighedsløst og nøgternt sprog stiller læseren spørgsmål. Hvad gør eksempelvis et menneske til et menneske? Er det dets begær, dets krop? Er det menneskets følelser?

Et sted i romanen falder fortællerjeget i søvn til en film og vågner op til de sidste scener, hvor en tekst løber hen over skærmen. Teksten fortæller, at filmens hovedperson, den britiske matematiker Alan Turing, begik selvmord, og efterfølgende taler jeget og duet om Alan Turing. Udover at lægge grundstenene til datalogien udviklede han imitationsspillet, der havde til formål at afsløre kunstig intelligens. Med andre ord et spil, der kan afsløre, om den person, man sidder overfor, er en robot. Imitationsspillets italesættelse af det inhumane er et tema i bogen, da fortællerjeget udvikler sig mod en zombielignende robottilstand, der er præget af stor fremmedgørelse, angst og afstumpethed.

Samtidig fungerer Alan Turing også som en kommentar til det tematiske spor om homoseksuel kærlighed, erotik og udstødthed. Alan Turings selvmord i 1954 kom nemlig efter to år med arrest, østrogenbehandling og kemisk kastration pga. matematikerens åbenlyse homoseksualitet. Den behandling er siden hen blevet offentligt undskyldt af den britiske premierminister Gordon Brown, der kaldte den ”skrækindjagende”. Alan Turings historie belyser dermed også, hvor inhumant homoseksuelle er blevet behandlet tidligere – og stadig bliver det visse steder i verden.

Teknologiens betydning for jeget og duets forhold i ”Techno” kommer tydeligst til udtryk i de scener, hvor kæresteparret opholder sig i de dunkende technoklubber. I et podcastinterview med sitet LitteraturNu har Niels Henning Falk Jensby da også udtalt, at jo længere han kom ind i arbejdet med ”Techno” jo mere føltes det, som om han var i gang med at lave en technosang på det rent sproglige plan. Technoens monotoni skaber et univers uden grænser, hvor alt flyder sammen med alt, og til sidst ender technoen med at blive en tilstand. Med andre ord bliver den sproglige rytme med mange punktummer, hovedsætninger og kolde beskrivelser af noget ellers sanseligt og organisk med at blive synonym med jegets livsrytme.

Beslægtede forfatterskaber

Niels Henning Falk Jensby er af flere anmeldere blevet sammenlignet med forfatteren Bjørn Rasmussen. Slægtskabet med den forfatterskoleuddannede dramatiker og forfatter ses især i deres sammenfald i tematik og deres rå, upolerede sprog.

Bjørn Rasmussen debuterede i 2011 med ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet”, der bl.a. vandt Montanas Litteraturpris i 2011 og EU’s Litteraturpris i 2016. Romanen handler om den 15-årige Bjørn, der indleder et sadomasochistisk forhold til sin tidligere ridelærer. Både ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” og ”Techno” rummer en altoverskyggende fascination af det kropslige: Væsker, muskler, penetrationer, ejakulationer, afføring og (køns-)organer. De adskiller sig i deres forhold til sproglig stringens. Hvor ”Techno” er stramt komponeret, nøgtern og kontrolleret, så er ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” associativ, ukontrollerbar og selvafbrydende. Selv har Niels Henning Falk Jensby kaldt ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” for sin yndlingsbog: ”Jeg tror på mange måder, at den har formet mig som læsende og som person i en grad, jeg slet ikke kan overskue. Jeg endte med at lægge mig syg, efter at have læst den, fordi jeg var så rystet over den. Jeg kan den dag i dag stadigvæk ikke helt præcist sige, hvad det var ved bogen, der ramte mig så hårdt. Det eneste jeg ved er, at den vækkede alle de her følelser i mig.” (Note offentliggjort på Gyldendals Facebookside, 2016-12-06).

På mange måder kan Niels Henning Falk Jensbys litteratur sammenlignes med technomusikkens taktfaste og maskinelle opbygning, og også filmmediet rummer en oplagt sammenligning. Den eksperimentelle amerikanske filmskaber Kenneth Anger kredser i sine kortfilm bl.a. om homoseksuel erotik, den maskuline krop, drømmesyn og det okkulte. Kameraet indtager ofte en begærsposition og nærstuderer eksempelvis fleksende muskler til klassisk musik i den sort/hvide ”Fireworks” fra 1947. Kenneth Angers korte undergrundsfilm deler ikke ”Techno”s eksplicitte natur, hvor sexscener beskrives detaljeret, men de rummer klassiske erotiske symboler som en bil, der poleres, hvid væske, der hældes over en mand, sømænd og den maskinfikserede motorcykelkultur.

Bibliografi

Digte

Jensby, Niels Henning Falk: hypertext transfer protocol, Slagtryk 2013.
Jensby, Niels Henning Falk: Forfatterskolens Afgangsantologi. Basilisk, 2015.

Roman

Jensby, Niels Henning Falk: Techno. Gyldendal, 2016.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Hartmann Eskesen, Annelise: 25-årige Niels Henning er årets debutant: Jeg har virkelig brug for pengene. DR Kultur, 2016-11-11.
Møller, Anna: Interview med forfatteren til Forfatterweb, 2016-12-27.