Techno

Citat
”Du siger til mig, at jeg skal tage tøjet af, sætte mig på alle fire. Dit blik på mig, mens jeg afklæder mig. Skulderleddets, albueleddets, håndleddets bøjen, der trækker polo-trøjen over hovedet på mig. Dit blik, der æder det hele.”
”Techno”, s. 43.

Niels Henning Falk Jensby har udtalt, at debutromanen ”Techno” (2016) handler om en ”(…) mandlig homoseksuel krop med et ubegrænset begær.” (Sarah-Iben Almbjerg: »Hvis læserne føler sig fremmedgjorte, er det fint«. Berlingske Tidende, 2016-11-18). Og netop den begærtunge homoseksuelle mandekrop er i centrum i den prisvindende roman.

Et unavngivet fortællerjeg og et du møder hinanden i en mørk technoklub. Bassen dundrer, de er begge to euforisk hengivne på stoffer, og de dyrker begge en eksperimenterende tilgang til det seksuelle. De indleder et forhold, der er præget af grænseløshed, dominans/underkastelse og gruppesex, og mens jegets krop langsomt går i opløsning grundet for mange stoffer og for lidt mad og vand, så udviskes også grænserne for fortællerens jeg.

52579287

Ud af opløsningen vokser imidlertid nye afgrænsninger for jeget, og på den vis er ”Techno” langt hen ad vejen en klassisk dannelsesroman. Det knap så klassiske er de mange udpenslede sexscener, der er præget af voldsomhed, magt og kontrol. Ofte foregår de scener i en række allerede etablerede erotikrum, der umiddelbart er skjult for mange heteroseksuelle – f.eks. i Ørstedsparken og på Amager Fælled. Her præges fortællerjeget af sin nye kæreste og lukkes – ligesom læseren – ind på nogle af de områder, der i dagslys ser ganske anderledes ud. De lever en skyggetilværelse i det mørke og i det skjulte, og gennemgående er stederne i ”Techno” præget af isolation, fremmedgørelse og aflukkethed. På den vis afspejler de tydeligt jegets forhold til sig selv og sin omverden. I nøgterne vendinger, der ofte er blottet for indlevelse, beskrives den ekstreme verden, som jeget opsøger og dvæler ved, og som den evigt begærende krop ikke kan holde sig fra. Den søger ekstasen og euforien og finder kun lejlighedsvis ro ved at overgive sig til den dundrende technomusik og de altopslugende stoffer.

”Techno” er kropsfikseret og behandler både krop, begær og erotik på en maskinel måde, og da fortællerjeget til sidst er reduceret til udtørret hud og værkende knæ, er den eneste udvej da også at flygte til et vestjysk sommerhus væk fra både technomiljø og stoffer.