Søvn

Citat
”jeg går ind i stuen og henter kajbamsen/ da jeg kommer tilbage græder hun/ højt og skingert, jeg giver hende kaj// jeg slår ned i madrassen i dobbeltsengen// jeg går ind i stuen og siger/ jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere til malou”
”Søvn”, s. 24.

Rolf Sparre Johanssons debutdigtsamling ”Søvn”, der udkom i 2015, punkterer enhver forestilling om, at det er idyllisk og problemfrit at få børn. Den skildrer en ung far og hans hverdag på barsel, efter at han har fået sit første barn, Vera. Samlingen består af i alt tredive digte og er inddelt i tre dele. Første del indeholder mange korte digte, der foregår i tidsperioden fra november 2013 til maj 2014. Del to og tre er to længere digte, der begge dateres til oktober 2014.

51768485

De fleste af digtene i første del begynder med en kort strofe, der i en ligefrem hovedsætning informerer om, hvordan Vera, jeget eller Veras mor, Malou, har det. De handler for det meste om, hvordan de har sovet eller om barnets umiddelbare behov, f.eks. ”vera står klynkende i sin seng” eller ”jeg skifter veras ble.” Alle bogstaver er skrevet med småt, og fokus er på det nære og små detaljer, som hvor babyalarmen befinder sig.

Jeget er en kærlig far, der gør sit bedste for at få barnet til at sove. Men den kontinuerlige gråd og de mange søvnløse nætter får også en vrede til at vokse i ham. Den kan få ham til at kaste en sut hårdt fra sig, bande eller opgivende overlevere barnet til moren, når han ikke kan mere.

De to sidste dele af digtsamlingen foregår uden for den lejlighed, som de første digte har udspillet sig i. Når jeget bevæger sig udenfor hjemmet – og den daglige trummerum med bleskift, Postmand Per og hovedpine – bliver hans mangel på søvn og problemer med at få barnet til at sove sat i perspektiv. Og de mere forhutlede eksistenser, han møder i lokalområdet på Vesterbro, synes at udgøre en trussel mod hans privilegerede familieliv.

De to lange digte har mange gentagelser, ufuldstændige sætninger og linjeskift, der tilsammen er med til at udvide den fortalte tid. F.eks. når jeget står i et trafikkryds med sin cykel, og en usoigneret, ældre mand beder ham flytte sig. Tekstens tempo afspejler den måde, ens tanker kan føles ekstra tunge og langsomme på, hvis man ikke har sovet nok. De lange nætter, hvor han prøver at få datteren til at sove eller stoppe med at græde, slider på hans nerver.