Vilma Sandnes Johansson har foreløbig skrevet et værk – den autofiktive roman ”Tænk ikke på mig” fra 2022. Om valg af genre fortæller hun i et interview på sit forlags hjemmeside: ”Det var vigtigt for mig at gå så tæt på den ”virkelige” historie som muligt. Der var ikke rigtig nogen god grund til at lade være. Jeg tror også, det er ret afgørende at være ærlig, hvis man vil bryde tabuer.” (”Da jeg fandt ud af, at jeg kunne bryde tavsheden ved at skrive, blev jeg besat af det”. Interview på gutkind.dk, 2022-01-04).
Som hun også antyder i citatet, er et af hendes primære temaer i værket sygdom og sorg som tabu. Hovedpersonen Vilma oplever, at det ikke er legitimt at sørge, mens moren er syg, og at hun bremses i sit sorgarbejde. For eksempel bliver hun rost for at være stærk og ikke tale om sin sorg over at have en døende mor, og hun har selv svært ved at sætte ord og tårer på sine følelser. Den sorg, Vilma plæderer for, skal få lov at fylde, kaldes ventesorg. Det er netop den sorg, hun henviser til med titlen ”Tænk ikke på mig” – den usynlige smerte, en pårørende til en døende bærer rundt på.
I romanen tematiserer Vilma Sandnes Johansson også et helt almindeligt teenageliv med efterskole, fester, venindeproblemer, kærester, gymnasie og eksaminer – et liv, der selvsagt er overskygget af morens nærtstående død for Vilma.
I ovennævnte interview på Gutkinds hjemmeside forklarer Vilma, hvad der gør værket til en roman og ikke en biografi: ”Det er nogle ret lavpraktiske greb som at slå karakterer sammen, ændre navne, locations og rækkefølge af kapitler. Mine fire barndomsveninder, som jeg har slået sammen til en karakter, fik lov til at bestemme deres karakters navn. (…) Og så har jeg naturligvis også udeladt en del. Alt sammen for at tage læseren i hånden og få fortællingen til at stå rent.”
I foråret 2023 udkommer en kortroman med titlen ”Første gang jeg brænder mennesker op” som en del af forlaget Gutkinds ’Første gang’-serie. Her er der ikke tale om autofiktion, og i et mailinterview med Forfatterweb fortæller Vilma Sandnes Johansson: ”Bogen handler om en gruppe unge mennesker, der brænder nogle gamle Vi Unge-blade i en heksecirkel i Tisvilde. Den handler om privilegieblindhed og fællesskaber, der forsøger at være inkluderende, men fejler. Det har været dejligt at skrive om noget, der ikke er så sørgeligt – og som ikke handler om mig selv!” (Karina Søby Gulmann: Mailinterview med Forfatterweb, marts 2023).