Fortælleren i Vilma Sandnes Johanssons debutroman ”Tænk ikke på mig” fra 2022 bærer samme navn som forfatteren, og vi følger hende, fra hun er 13 og fem år frem – fra Vilmas mor Solveig bliver diagnosticeret med uhelbredelig kræft, og til hun dør.
Det er en autofiktiv fortælling, der tematiserer Vilmas kamp for at passe sin syge mor og samtidig passe ind i ungdomslivet. For hvad skal man vælge – at have det sjovt med vennerne, eller at blive hjemme og se serier med sin døende mor? Kan man overhovedet have det sjovt, gå på efterskole, tage på Roskilde Festival og klare sine eksaminer i gymnasiet, når ens mor er døende? Vilma klarer det hele, men det er selvfølgelig ikke uden omkostninger.
Et andet centralt tema er sygdom og død som tabu. Vilma undrer sig over, at der ikke er nogen, der spørger til moren eller til, hvordan hun selv har det. Selv undgår hun også at tale om morens sygdom, fordi hun er bange for at spolere den gode stemning.
61904174
Flere gange i romanen proklamerer Vilma ellers, at nu vil hun begynde at tale højt om morens tilstand, men hver gang er det, som om sproget mangler, og sorgen i stedet tårner sig op indeni. Det er kun moren, mosteren, faren og en psykolog, hun indimellem kan veksle sine tanker med, men også her er det svært. Sproget og følelserne slår sprækker, når de taler om det ubærlige, at Vilma skal miste sin mor.
Det manglende sprog får også indflydelse på relationerne. Der opstår en distance mellem Vilma og veninderne, og det er først, da hun møder kæresten Kornelius, at hun finder en, hun kan læne sig lidt op ad.
Ventesorg er ligeledes et tema i værket. Det er den sorg, Vilma fyldes af i alle de år, hun ved, moren snart skal dø. Da døden indtræffer, er den ikke det sorte altopslugende mørke, Vilma har forestillet sig – derimod er det en lettelse ikke at skulle leve i sygdommens skygge og gå og være bange for, hvornår moren dør. Dermed kommer det til at blive et positivt vendepunkt og en åbning til at leve livet.
Romanen består af en blanding af prosa, dagbogsnotater og efterladte breve. Tonen er intim, og som læser får man en fornemmelse af, at teksten er skrevet direkte til en. Såvel i prosaen som dagbogspassagerne matcher reflektionsniveauet Vilmas alder, og dermed bliver hun en skarpere og mere moden fortæller, som romanen skrider frem.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Tænk ikke på mig"