I 2021 udgav Mikael Josephsen den intense kollektivroman ”de andre”, der introducerer en række hjemløse i et nutidigt Svendborg. Konen bor i en container og lever af wienerbrød, Bo er ved at dø af kulde og abstinenser og kommer på hospitalet, Daniel er stukket af fra sin kristentdogmatiske hjemegn, den afstumpede Slagteren flytter i campingvogn og Malik savner Grønland. Morten har egentlig kun afsky tilovers for heroin, men bliver lokket af Slagteren og er solgt på sekundet.
38950789
I kortere kapitler følger vi de hjemløse i deres hverdag; de henter ”Hus Forbi”, som de sælger foran Føtex eller Kvickly (der er rift om de gode pladser ved den varmeste indgang), de køber junk og fixer, sover på toiletter eller udendørs og knokler for at få dagene, nætterne og økonomien til at hænge sammen. Hele tiden lurer der trusler om overfald, politi og brodne kar, så de har svært ved at stole på nogen. Alligevel er der et fællesskab og et sammenhold blandt de hjemløse, der hjælper hinanden, så godt de kan.
Det er en rå virkelighed, læseren præsenteres for. Der er bylder i stiksårene, uvaskede kroppe og en konstant trang til næste fix heroin. En trang, der overskygger alt andet og fratager personerne deres sult, livsduelighed og planer for fremtiden. Det øjeblik af salig lykke, de oplever, gør alt andet ligegyldigt – og abstinenserne er for ubehagelige og voldsomme til, at de vælger den stoffri vej.
Mikael Josephsen skriver en ligefrem realisme, der med detaljenærhed og troværdige dialoger giver et indblik i en verden, de færreste af os kender. Vi giver måske en 20’er til en hjemløs og får Hus Forbi med hjem, men hjemløse er ikke bare hjemløse. De er mennesker med længsler, begær og historier, med stækkede vinger og tragiske barndomme. Når man har læst ”de andre”, ændrer synet sig på ham eller hende, der sover i tunnellen eller lader telefonen op i Føtex’ cafeteria hver morgen. På ekstremt sympatisk og indfølende maner fortæller Josephsen om ”de andre” – og på den måde også om dem, der går forbi og skal hjem til et varmt hus og pynte op til jul. Uden at blive politisk opridser romanen nogle af de behandlingsmuligheder, hjemløse narkomaner tilbydes, lige som det officielle Danmarks syn på og holdning til hjemløse titter frem.