– Det er næsten som at være dernede, siger Jeppe.
– Der er nok nogen, der er druknet, siger Bent.
– Bent. (siger Inga, red.)
– Hvad skulle den ellers lave her. Der er et rend af tyskere ovre på campingpladsen, de drukner hele tiden.”
I sin anden roman ”Neden under” fra 2010 dykker Mikael Josephsen ned på menneskelivets bund. Her udforsker han både det nogle gange korte fald derned og det lange seje træk væk derfra gennem en hel collage af karakterer og deres små og store dramaer.
Vi møder ægteparret Inga og Bent, der holder de store bekymringer om sønnen Jeppes soldatertjeneste i Afghanistan nede gennem hverdagens små grublerier om campingvogn vs. sommerhus, pointkure og passende påskepynt. I bunden af Inger og Bents bygning har narkomanerne Heidi og Kim og deres hunhund Leif endelig fået et trygt og billigt fælles tag over hovedet. Ikke desto mindre kan de ikke slippe fri af den velkendte omstrejfende tilværelse fra fix til fix. Også den belæste psykolog fra det lokale misbrugscenter, Simon, lader sig langsomt synke ned i en rødvinssump væk fra sin syge søn, sin personlighedsforstyrrede eks, pengeproblemer og sygdomsangst. Parallelt forsøger Jens – med gadenavnet Rødspætten – langsomt at klatre op fra dyndet og redde sin lasede lever med hjælp fra AA og modeltogbaner. Endelig møder vi Linda, der griber til kinesiologi, vegetardeller og mindfulnessguruer i forsøget på at blive en stabil mor for sine to piger.
28180985
De mange forskellige skæbner vikles mere eller mindre flygtigt ind i hinandens livsbaner i Svendborg, hvor fortællingerne udfolder sig. Scenen kunne dog lige så godt være hvilken som helst anden større dansk provinsby, ligesom de enkelte karakterer ofte får præg af at være stereotyper snarere end udfoldede individer: småborgeren, den forkvaklede psykolog, den marginaliserede misbruger osv. Alle bliver de en slags udstillingssøjler for samme universelle trang til at lette menneskelivets tyngde med alt fra hård narkotika til rødvin, romkugler, lystfiskeri og newagefilosofi.
Selvom den gennemgående tematik er alt andet end munter, er Mikael Josephsens stilfærdigt realistiske prosa romanen igennem præget af en underliggende tragikomisk humor. Dette kommer særligt til syne i de ofte brutale skift i romanen fra hverdagens ligegyldigheder til sex, sygdom og død og ikke mindst i uoverensstemmelserne mellem karakterernes fremstilling af sig selv over for de andre karakterer og deres modstridende handlinger. Med et afmålt sansende sprog og blik for små sigende detaljer og troværdige dialoger skriver Josephsen alt dette frem på karakteristisk underspillet vis – altid med en underliggende ømhed og forståelse for sine tragikomiske karakterer.