”Ræveår” er en kollektivroman, hvor fortællingen drives frem af flere fortællestemmer. Det er med Signe, at romanen begynder og ved Signe den ender, men alle kvinderne er hovedpersoner. Det er dem, der med mættede indre observationer og refleksioner bærer fortællingen om det livsnødvendige fællesskab frem.
139270576
”Ræveår” udspiller sig på Læsø i 1780 og er centreret omkring en gruppe kvinder, deres fællesskab, udsathed og styrke. Alt bevæger sig i cirkler. Tiden, livet og arbejdet. Kvinderne indgår i øens cyklus og i fællesskabets. Der er en tid til at fødes, en tid til at dø, en tid til at tænge tangtage og en tid til at klippe får. Man kender sin plads og sin opgave. Det er afgørende for alles overlevelse. Signe er enke, og hendes plads er nederst i hierarkiet. Hun ser efter sine egne og de andres får fra sit hus, yderst på øen. Ser til, at de ikke bliver taget af havet eller skambides af ræven. Hun lever isoleret sammen med sin søn, Christian, som hun drømmer om, får en uddannelse, så han hverken død eller levende skal blive havets.
Tre begivenheder bryder den vante orden og kommer til at få afgørende betydning ikke bare for Signe, men for alle kvinderne på øen. Først finder Signe et dødt spædbarn nær sit hus. Mændene finder aldrig ud af, hvem moren til barnet er, og ingen bliver straffet for den forbrydelse det er at føde et barn udenfor ægteskabet. Men hemmeligheden om barnet født i dølgsmål løber som tavse tråde mellem kvinderne. Den eneste, der kender hele sandheden, er hunræven, der ligger i sin hule, strejfer, vejrer og lukker læseren ind i sine tanker.
Dernæst falder Signe i vandet og er ved at dø. De andre kvinder plejer hende tilbage til livet. Efter dette oplever Signe at blive mere end tålt. Hun mærker, hvad det betyder at indgå i relationer til andre mennesker og bliver bange for at miste det igen. Endelig er der det store skibsforlis, hvor 600 sømænd reddes i land på øen. Verden udefra maser sig på. Drømme om kærlighed og et andet liv fødes hos Signe, hos Christian og hos de piger, der bliver gravide. Men mændene rejser igen, og kvinderne bliver tilbage. Øen falder til ro, og fællesskabet gør som det altid har gjort. Arbejder videre til alles gavn.