Slædehunde og kærlighed og kolonisering er centrale elementer i Rasmus Theisens nærværende og kloge debutroman ”Andre hunde” fra 2021, hvori en ung dansk mand rejser til Nordvestgrønland. Her møder han sine egne naive forestillinger om sig selv og Grønland i en forblæst bygd domineret af en entreprenant dansker og en mystisk sygdom, der hastigt breder sig blandt hundene. Theisen rusker i den generelle danske forståelse af vores tilstedeværelse i Grønland og lader den arktiske kulde bide lidt grundigt.
Blå bog
Født: 9. marts 1995, Horsens.
Uddannelse: Forfatterskolen, 2019.
Debut: Andre hunde. Gyldendal, 2021. Roman.
Litteraturpriser: Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, 2022.
Seneste danske udgivelse: Molbohistorier. Antipyrine, 2023. Roman.
Inspiration: Romaner og musik, digte og aviser, fugle og fisk, internettet, historie, land- og søkort, satellitapplikationer.