Astarte

Citat
”En mode opstår ikke af en tilfældighed. Det er tidens ånd, som spejler sig i modens forandringer, tidens og den unge generations væsen og idealer. Den enkle formiddagskjole, som ikke må blive for lang, taler om den dygtige kvinde, mandens kammerat i arbejde og sport. De diskrete – og alligevel så raffinerede – farver hvisker om alvor og pligtfølelse.”
”Astarte”, s. 12.

”Astarte” (”Astarte”, 1931) var Karin Boyes romandebut, og den udkom i 1931. Romanen er skrevet i tredje person og skildrer dagligdagen i en modefikseret verden, hvor reklamelogikken hersker, og hvor karaktererne er små tandhjul i det store forbrugsmaskineri.

I romanens åbningsscene betragter to reklameeksperter en forgyldt kvindefigur i træ, som reklamekunstneren Sigfried Kauz har kreeret til en reklamekampagne for en modebutik. Den ene reklameekspert kalder figuren for en smuk kvinde, men Kauz irettesætter ham; det er ikke en kvinde, men gudinden Astarte, figuren forestiller. Astarte er en smuk og magtfuld gudinde, der lægger jorden og himlen for sine fødder. Reklameeksperterne er skeptiske over for brugen af gudesymbolik i en reklamesammenhæng, men Kauz forsvarer sit valg af gudinden med, at en forretningsmand må udnytte selve guderne for at få succes.

53929745

Fra en distanceret fortælleposition tegner fortælleren små portrætter af, hvordan tidens optagethed af det ydre og materielle påvirker karakterernes liv og selvforståelse. Kapitelinddelingerne fungerer ligeledes som nedslag i de forskellige karakterers liv. Tilfælles har de, at de længes efter eller bor i den pulserende hovedstad Stockholm, og på den måde bliver romanen også et portræt af en by med uanede muligheder for underholdning. Eksempelvis lokker biografer og barer, som luller de besøgende ind i en drømmelignende tilstand, hvor de for en stund glemmer hverdagens tomhed. Nogle af karakterernes veje krydses, som når den femtenårige Britt Landers flytter fra den lille landsby Riltuna til Stockholm for at afslutte sin skolegang og bo hos reklamechefen.

I et ligefrem, dialogbåret sprog kaster romanen et kritisk blik på det, den moderne verden har at tilbyde af illusioner og nydelse, og nogle af de centrale temaer er forbrugerisme og kvindefremstillingen i modeindustrien. Romanen kan læses som en skildring af, hvordan selvoptagetheden vokser frem hos det moderne menneske i en fremgangstid, hvor tøj og kroppen er valuta, og seksualisering er prisen kvinderne må betale.