Det, der adskiller Kathrine Kressmann Taylor fra mange andre forfattere, der har skrevet om nazismen er, at hun skriver midt i det, og altså ikke fra en tilbageskuende og reflekterende position, hvor den efterfølgende historie er kendt. Hun skriver næsten profetisk om, hvad der er på vej, mens det sker. Ikke mange andre amerikanske forfattere har skrevet om Hitlers vej til magten, mens den stod på.
I 1934 skrev den danske forfatter Harald Raage romanen “Svamp”, der giver udtryk for fascistiske sympatier.
I norske Kjartan Fløgstads roman “Den yderste grænse” (2011) følger man i en periode fra 1930’ernes Tyskland, okkupationen i Norge og årene op gennem århundredet den tyske nazist Otto Nebelung og den norske efterretningsagent Alf Mayen. Fløgstad anfører, hvordan nazismen ikke kun blev bejaet af den kulturelle elite, men endda blev båret frem af den akademiske overklasse, og hvordan det at være midt i naziårene kunne føles som en rus. I et interview om romanen henviser han bl.a. til den nazistiske tankegang om, ”At gøre dette er forfærdeligt, men nødvendigt” (Karen Syberg: ’Kun de bedste kan myrde løs uden at tage skade. Information, 2011-10-28), som også har tag i Martin i “Adressaten ubekendt”.
I en mere løssluppen, men dog alvorlig, boldgade finder man svenske Carl-Henning Wijkmarks roman “Jægerne på Karinhall” (1972), der har et selvfejrende orgie på Hermann Görings jagtslot som omdrejningspunkt. Med faktiske karakterer fyrer Wijkmark op under en tøjlesløs og skruppelløs nazistisk jagtfest i 1936 kort før De Olympiske Lege i Berlin.
Brevromangenren kan dateres tilbage til 1684-87, hvor Aphra Behns trilogi “Love-Letters between a Noble-Man and his Sister” angives som den første af sin art. Af kendte brevromaner kan nævnes Goethes “Den unge Werthers lidelser” (1774), Mary Shelleys “Frankenstein” (1818) og i dansk kontekst Thomasine Gyllembourgs “Familien Polonius” (1827) og Ingeborg Stuckenbergs “Korte Breve fra en lang Rejse” (udgivet 1986). I nyere tid f.eks. Jakob Ejersbo og Morten Alsingers “Fuga” (1998) og Siri Ranva Hjelm Jacobsens “Havbrevene” (2018), hvor Atlanterhavet skriver breve med Middelhavet.