Baggrund

Citat
”Når han var langt væk, tænkte han uophørligt på Komako, men nu hvor han var tæt på hende, føltes det så trygt og hendes krop alt for velkendt, så hans hudsult og længslen efter bjergene føltes som en og samme drøm hvilket måske også skyldtes, at hun havde sovet hos ham den foregående nat.”
”Snelandet”, s. 94.

Yasunari Kawabata var en markant skikkelse inden for det 20. århundredes litteratur i Japan. Han begyndte sin forfatterkarriere i starten af 1920'erne og fortsatte indtil midten af 1970'erne. Hans forfatterskab var forankret i flere litterære bevægelser og skiftende tendenser inden for japansk litteratur. Han trådte sine litterære barnesko i en tid, hvor naturalisme og romantik dominerede den japanske litteraturscene, men over tid udviklede hans skrivestil og tematiske fokus sig.

Yasunari Kawabata blev født i 1899 i Osaka, Japan, og han voksede op hos sin morfar på landet efter hans forældres tidlige død. Hans opvækst var præget af betydelige kulturelle og samfundsmæssige omvæltninger i Japan, da landet bevægede sig fra traditionelle værdier mod mere moderne indflydelser. Allerede i en ung alder blev han introduceret for litteratur og begyndte også selv at skrive digte og noveller tidligt.

I perioden 1920-1924 studerede Yasunari Kawabata litteratur ved Tokyo Imperial University. Han debuterede som forfatter med novellen ”Izu Dancer” i 1925, som tiltrak opmærksomhed fra både læsere og litteraturkritikere. Han var ligeledes med til at etablere publikationen ”Bungei Jidai”, der skrev om moderne japansk litteratur.

Det var romanen ”Sneland” fra 1937, der for alvor gjorde Kawabata til en berømt forfatter i Japan. En anden milepæl var, da han i 1968 blev tildelt Nobelprisen i litteratur som den første japanske forfatter nogensinde. Nobelprisen blev tildelt for hans ”fortælleevner, der med stor følsomhed udtrykte essensen af det japanske sind.” (Facts. Nobelprize.org. Egen oversættelse).

Kawabata anvendte ofte symbolske elementer og sanselige beskrivelser til at skildre komplekse følelser og temaer som kærlighed, begær og erindring. Han var en pioner inden for den litterære bevægelse neosensualismen, der vægtede sanselighed, følelser og æstetik højt.

Kawabata led af depression og ensomhed, og den 16. april 1972 tog han sit eget liv. Hans død efterlod en betydningsfuld litterær arv, og Kawabata spillede en afgørende rolle i udviklingen af moderne japansk litteratur.