Yasunari Kawabata begyndte sin karriere i en tid, hvor naturalisme og romantik dominerede den japanske litterære scene, men hans skrivestil og tematiske fokus udviklede sig over tid, ifølge opslagsværket Britannica. Han var blandt andet en pioner inden for den litterære bevægelse neosensualisme, der betonede sanselige oplevelser, dybe følelser, begær og æstetik. Andre samtidige forfattere inden for denne bevægelse tæller Jun'ichirō Tanizaki (1886-1965) og Osamu Dazai (1909-1948). En anden japansk forfatter, der havde ligheder med Kawabata, er Natsume Soseki, hvis roman ”Kokoro” udforskede komplekse menneskelige følelser og relationer – et tema, der i høj grad også beskæftigede Yasunari Kawabata. ”Snelandet” er et eksempel på hans tidlige forfatterskab, hvor han eksperimenterede med symbolismen og beskrivelsen af natur og mennesker.
Andre samtidige forfattere inden for modernismen er irske James Joyce (1882-1941), hvis roman ”Ulysses” Kawabata efter sigende skulle have ladet sig påvirke af for dens eksperimenterende stil og bevidsthedsstrøm-teknik, som Kawabata i sine tidlige år var inspireret af. En anden vigtig skikkelse inden for modernismen er Virginia Woolf (1882-1941) og hendes roman ”Mrs. Dalloway”. En tredje forfatter er amerikanske T.S. Eliot (1888-1965), hvis langdigt ”The Waste Land” betragtes som en nøgletekst inden for modernistisk litteratur.
Den colombianske forfatter Gabriel García Márquez deler med Yasunari Kawabata en tendens til at bruge symbolske elementer og magisk realisme i sine værker, selvom de to forfattere stilmæssigt ikke ligner hinanden. De har derimod tilfælles, at de udforsker komplekse menneskelige relationer og erindringer.