Kvinden ved havet

Citat
”Ønskede min mand mon at dø? Eller var han forsvundet, fordi han ønskede at leve? Måske havde det handlet om noget helt andet end at leve eller dø. (…) Pludselig åbnede himlen sig. Brat nede under mig lå havet. Det viste tænder. Jeg så ud over kanten og fik øje på et par personer, der var på vej ned ad den snoede sti mod klipperne, hvor bølgerne slog ind. De var ikke større end fingre.”
”Kvinden ved havet”, s. 15.

Hiromi Kawakami udgav ”Manazuru” (”Kvinden ved havet”, 2016) i 2006, og romanen er både en af forfatterens letteste og sværeste at forstå. Traditionelle romangreb som kronologi og plotmæssig udvikling er til stede, men samtidig rummer romanen forvirring, drømmesyn og spøgelser.

Den kvindelige jeg-fortæller Kei finder pludselig sig selv i gang med at lede efter sin mand Rei, der forsvandt tolv år forinden, og selvom Keis søgen løber som en spændingstråd gennem romanen, stilles der ofte flere spørgsmål, end der besvares, og undervejs glider Keis verden ud i mange mareridtsagtige scener med skibskatastrofer, tyfoner, festivaler og fyrværkeri – alt sammen i en afsidesliggende kystvendt del af Japan tæt på byen Manazuru.

52281008

Hjemme i Tokyo har Kei teenagedatteren Momo, og de to flyttede ind hos Keis mor, da Rei forsvandt. Kei arbejder med at forfatte tekster på et kontor og har tidligere også skrevet noveller og essays, hvoraf nogle er udgivet i en bog. Hun har en affære med den ukomplicerede gifte mand Seiji, der efterhånden har varet ti år, men hun lever stadig i og med sorgen over at have mistet sin store kærlighed – og sorgen over, at afstanden mellem hende selv og Momo vokser.

Efterhånden åbnes der op for Keis fortrængte minder, og hun stiller sig selv spørgsmålet, om Rei ønskede at dø, eller om han forsvandt, fordi han ønskede at leve med en anden kvinde.

”Kvinden ved havet” har en vemodig og rolig tone, og det er en af Hiromi Kawakamis mest alvorlige bøger med et udtalt indre blik og færre replikker end i andre bøger. Bogen rummer mange referencer til selvmord, bl.a. da Kei allerede i første kapitel leger med tanken om at kaste sig ud fra klipperne ved Manazurus kyst. Selvom læseren ikke får en endegyldig forklaring på, hvad der skete med Rei, eller hvad kvindespøgelset repræsenterer, så er det tydeligt, at Kei befinder sig et sted, der bevæger sig som et pendul mellem liv og død. Skal hun vælge sit eget liv fra og følge efter Rei, eller skal hun blive i den trygge og lidt klaustrofobiske hverdag, hvor hun konstant føler sig afvist af sin datter?

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Kvinden ved havet"