Hiromi Kawakami

Hiromi Kawakami er født i Tokyo i 1958 og voksede op i det frisindede bydistrikt Suginami. På kvindeuniversitetet Ochanomizu begyndte hun at skrive, og efter universitetet begyndte hun at arbejde for det japanske science fiction-magasin ”NW-SF”, hvor hun i 1980 fik udgivet sin første novelle, ”Sho-shimoku”.

Hun underviste også i naturvidenskab på gymnasier og i folkeskolen, men da hendes mand måtte flytte grundet arbejde, sagde hun op og blev hjemmegående. Selv har hun udtalt, at det var en meget ensom periode i hendes liv.

I 1994 udgav hun som 36-årig sin første bog, novellesamlingen ”Kamisama”, der betyder gud på japansk. I første omgang udkom bogen digitalt som led i en online skrivekonkurrence, som Hiromi Kawakami vandt, og i 1998 udgav forlaget Chūōkōronsha den. Efter den frygtelige Fukushima-atomulykke i 2011 skrev Hiromi Kawakami novellen ”Kamisama” om, så det originale plot bestod, mens nogle af begivenhederne fra ulykken blev skrevet ind i historien.

Hiromi Kawakami har selv udtalt, at hun har en spontan tilgang til det at skrive. Ord, sætninger og andet opstår tilsyneladende i underbevidstheden, og hun har sjældent lagt sig fast på et specifikt tema, inden hun går i gang. Eksempelvis havde hun ikke havde forudset forholdet mellem de to hovedpersoner i gennembrudsbogen ”Senseis mappe”, da hun begyndte på romanen. Der ville hun bare skabe to meget forskellige mennesker, der mødes igen og igen på en japansk pub – en izakaya – for at drikke sammen, men mens hun skrev på romanen, udviklede de to karakterer noget overraskende et forhold til hinanden. Hun har også udtalt, at dengang hun skrev novellaen ”Forsvindinger”, forstod hun den ikke selv.  

Hiromi Kawakami har med egne ord et ret enkelt verdenssyn om, at livet er flygtigt, og hun er ikke religiøs.

Hendes seneste udgivelse er novellesamlingen ”Kono atari no hitotachi”, der er udkommet på engelsk under titlen ”People from My Neighborhood” i 2020, oprindeligt udgivet løbende i det litterære magasin Monkey.

Efter sin onlinedebut i 1994 udgav Hiromi Kawakami i 1996 ”Hebi o fumu” (”At træde på en slange”), der blev udgivet på dansk i 2019 under titlen ”At træde på en slange & Forsvindinger”. ”Forsvindinger” blev oprindeligt udgivet som en af tre novellaer i den engelske ”A Record of a Night Too Brief” (2017).

”Forsvindinger” handler om overnaturlige tabubelagte fænomener, der sker i to familier. Hos fortælleren forsvinder den ældste storebror sporløst, da han forloves med Hiroko i et arrangeret ægteskab, ligesom familiemedlemmer før ham er forsvundet, uden der egentlig er noget mærkeligt ved det. Fortælleren – der er en stor unavngiven pige og datter i familien – kan imidlertid stadig fornemme broren som en ånd, der bl.a. forgriber sig på både Hiroko og sin lillesøster. Grundet forsvindingen forloves Hiroko i stedet med den næstældste storebror, men da hun følger traditionen og flytter ind hos fortællerens familie, begynder hun på eventyrvis at skrumpe, og til sidst benægter hendes forældre hendes eksistens.

47201217

I ”At træde på en slange” træder den unge kvinde Hiwako på en slange en morgen, hvor hun er på vej på arbejde i en butik, der kreerer og sælger buddhistiske bedekranse. Da hun vender hjem fra arbejde, har slangen umærkeligt forvandlet sig til et menneske, der med hjemmelavet mad, øl og moderlig omsorg står klar til at modtage Hiwako. Senere viser det sig, at butikkens indehavere, et ældre ægtepar, også har en slange i menneskeham boende i deres hjem, ligesom en præst i lokalområdet også har en slange derhjemme – han har endda giftet sig med den.

Slangen er ifølge Hiromi Kawakami ikke en entydig metafor, og hun ønsker heller ikke selv at pege på en rettenøgle for, hvad slangen betyder. Generelt anses slangen som et symbol på seksualitet og tab af uskyld, og det bruges bl.a. i fortællingen om Adam og Eva fra ”Det Gamle Testamente”. Slangen er også et fallisk symbol, mens slangen hos Hiromi Kawakami udelukkende antager kvindeform, når den er menneske. Den har også et traditionelt kvindeligt udtryk med sensualitet og ømhed, og på den måde overskrider den grænsen mellem mand og kvinde. Også Hiwako selv har et afslappet forhold til køn og har oplevet at være forelsket i både mænd og kvinder.

”At træde på en slange” fik Japans prestigefyldte litteraturpris Akutagawaprisen i 1996.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "At træde på en slange & Forsvindinger"