Annie John

Citat
“Somme tider lugtede hun af citroner, somme tider af salvie, somme tider af roser, somme tider af laurbærblade. Til tider holdt jeg op med at høre efter, hvad hun sagde; jeg holdt bare af at se på hendes mund, mens den åbnede og lukkede sig om ordene, eller når hun lo. Hvor måtte det være forfærdeligt for alle de mennesker, som ikke havde nogen, der elskede dem lige så meget, og ikke nogen, de elskede så meget, tænkte jeg.”
“Annie John”, s. 26.

“Annie John” fra 1985 (“Annie John”, 1986) er Jamaica Kincaids første roman. Den skildrer en ung piges opvækst på Antigua, fra hun er ti år gammel, og til hun forlader øen som stor teenager. Hovedperson og fortæller er Annie John – et trygt og ubekymret barn, der forguder sin mor. Hun følger moren, hvor end hun går, og lytter til hendes fortællinger om Annie som spæd og om episoder fra morens egen ungdom. 

Men Annie John vokser sig større, og som årene går, ændres hendes syn på den verden, hun er opvokset i, radikalt. Hun gør kraftigt oprør mod morens stadig strengere opdragelse, og Annies kærlighed til hende bliver til had. Hun lægger mærke til de bøger, hun læser i historietimerne. De handler alle om britisk historie, men om Antigua og Caribien lærer hun intet.
39045508

Hun får tætte veninder, som hun mødes med i hemmelige fællesskaber og udforsker en spirende seksualitet sammen med. Frem for alt lægger Annie mærke til, hvilket liv hendes forældre lever. Det er et liv, der slider dem op og et, hun ikke ønsker for sig selv. 

Ved romanens slutning rejser Annie til England for at blive sygeplejerske. Det er ikke efter eget ønske, men som hun siger: “… jeg ville hellere være rejst bort for at bo i en hule og holde hus for syv uregerlige mandfolk end at fortsætte mit liv, som det var.” (s. 139-140). 

Romanen består af otte kapitler, der hver kredser om en episode eller et bekendtskab, som så bruges som afsæt for Annies refleksion. Fortællingerne rummer mange detaljer fra dagliglivet på Antigua, f.eks. fra husarbejde og religiøse ritualer. Annie iagttager og gengiver med den forståelse af situationen, der svarer til den alder, hun har – ofte med vendinger, hun har hørt de voksne bruge. F.eks. har Annies far børn med flere kvinder uden for ægteskabet, som beskrives som: “en af de mange kvinder, min far havde elsket, aldrig havde giftet sig med, men havde fået børn med.” (s. 19). Romanens Annie har mange ligheder med Kincaid selv, der voksede op på Antigua med en mor, hun med tiden vendte sig imod, og som arrangerede hendes bortrejse, da hun blev gammel nok til at tjene penge selv.