Baggrund

Citat
“Jeg var begyndt at se fortiden sådan her: Der findes en linje, og man kan selv trække den, eller den trækkes af og til af andre. Ligegyldigt hvordan det sker: Den findes: fortiden, som en flok mennesker, man plejede at være, som noget, man ikke længere er, de situationer, man ikke længere befinder sig i.”
“Lucy”, s. 112.

Jamaica Kincaid er født med navnet Elaine Potter Richardson i 1949 på øen Antigua i Caribien – på det tidspunkt en britisk kolonistat. Hun var enebarn, indtil hun var ni år gammel. Moderen holdt hende hjemme, og datteren levede en isoleret tilværelse med sine bøger. Siden kom tre brødre til verden, og det ændrede familielivet. Der var færre penge og mindre tid til den ældste datter. Som 16-årig blev hun sendt til USA, hvor hun har boet siden. Hun arbejdede som au pair hos en familie i Scarsdale, tæt ved New York. Pengene, hun tjente, skulle sendes hjem til familien på Antigua, men Kincaid havde andre planer. Hun kunne ikke tilgive moderen, at hun havde sendt hende væk, og hun afbrød efter kort tid i USA al kontakt til familien i Caribien og svor, at hun aldrig ville vende tilbage til fødeøen. Som 20-årig skiftede hun navn til Jamaica Kincaid: “Jeg var nødt til det,” (…) “Jeg kunne aldrig have skrevet som den, jeg var. For jeg var ingen.” (Freja Bech-Jessen: Jamaica Kincaid. Costume, 2021-07-08). Hun studerede fotografi ved New York School for Social Research og havde skiftende småjobs. I 1974 fik hun job på magasinet The New Yorker – et fast skribentjob, hun havde i mere end 20 år. Kincaids debut, novellesamlingen “At the Bottom of the River” fra 1983, indeholder tekster fra netop The New Yorker. Bl.a. novellen “Girl”, som blev en gennembrudstekst, og som stadig ligger frit tilgængelig til læsning på The New Yorkers hjemmeside. 

Hun giftede sig i 1979 med komponisten Allen Shawn, og sammen fik de to børn. Parret blev skilt i 2002. Kincaid bor i dag i Vermont og er professor i engelske, afrikanske og afroamerikanske studier ved Harvard University i Massachusetts, hvor hun underviser i litteratur og kreativ skrivning. Hendes bøger er blevet nævnt som inspiration for blandt andre tyske Susan Sontag og nigerianske Chimamanda Ngozi Adichie. Sideløbende med skønlitteraturen har Kincaid udgivet flere bøger om havearbejde. Haven er nemlig hendes store passion ved siden af skrivning. I sin egen forhave i Vermont sætter hun Black lives matter-skilte op, selvom de bliver kørt ned af biler fra tid til anden.

Hun er flere gange blevet nævnt som en af favoritterne til Nobelprisen i litteratur.