Mange afroamerikanske forfattere har gennem årene skrevet om, hvordan det er at komme til USA med en for de fleste ukendt kultur i bagagen. Med udgangspunkt i egne erfaringer har de beskrevet, hvor svært det er at finde sig til rette i en hverdag, hvor man konstant bliver mindet om, at man er anderledes. Chimamanda Ngozi Adichies
“Americanah” fra 2013 handler om et nigeriansk kærestepar, der kommer til USA. Romanen beskriver blandt andet udfordringen – og mulighederne – i at opbygge en ny identitet i et nyt hjemland. Påklædning, hår, hudtone og accent kan bruges for at understrege og undersøge hvem man er, her hvor man er. Adichie er selv beundrer af Jamaica Kincaid og har udtalt, at hendes værker indeholder “delicous darkness” – et lækkert mørke – med henvisning til de svære, mørke følelser, Kincaid skriver om bl.a. i forhold til mødrene i hendes bøger (Mathilde Moestrup: Jeg måtte først blive en anden og så skrive om den person, hvis navn jeg havde forladt. Information, 2021-04-23).
Adichie har ligeledes skrevet om den unge, brune kvindes krop og rettigheden til at være, hvem man er, uanset farve. Det har hun både i sine skønlitterære værker og i essayet “Vi burde alle være feminister” fra 2014.
Der findes mange caribiske forfattere, der har beskrevet dagligliv og paradokser ved at vokse op i en kolonistat eller tidligere kolonistat. Et fåtal af dem er oversat til dansk, men V.S. Naipaul er. Han blev i 2001 tildelt Nobelprisen i litteratur: “for at have forenet lydhør fortælling og umulig iagttagelse i værker, som tvinger os til at se nærværet af den fortrængte historie.” (frit oversat efter Det Svenske Akademis begrundelse. www.svenskaakademien.se/nobelpriset/nobelpristagare-i-litteratur). Naipaul er født i Trinidad af forældre, der emigrerede fra Indien, men han har boet det meste af sit liv i England og har blandt andet skrevet om at finde sine rødder som immigrant og om historie og identitetshistorie i en tidligere kolonistat.
Essayist og forfatter Claudia Rankine er født på Jamaica, men har ligesom Kincaid boet det meste af sit liv i USA. Hun har skrevet for flere amerikanske magasiner, og hendes tekster – faglitterære så vel som skønlitterære – kredser om racisme i det amerikanske samfund. I dansk oversættelse findes “Lad mig ikke være ensom” (2004) og “Statsborger” (2014), der begge har undertitlen ‘et amerikansk digt’.