Jamaica Kincaids “Lucy” udkom i 1990 (“Lucy”, 1992). I romanen møder vi 16-årige Lucy, der er rejst fra sit hjem i Caribien til en New York-forstad, hvor hun skal være au pair hos Mariah og Lewis og deres fire børn. I begyndelsen plages hun frygteligt af hjemve. Hun nærer samtidig et indædt had til sin mor, der arrangerede rejsen, og nægter derfor at åbne de mange breve, hun modtager hjemmefra.
Mariah vil gerne vise den verden frem for Lucy, der nu er hendes for en tid, men Lucy kan ikke tage den til sig. Alt i hendes nye tilværelse husker hende på, hvad hun selv kommer fra. Måske endda særligt Mariah: Hendes rolle som mor til fire minder Lucy om hendes egen mor, og det gør deres forhold til hinanden både stærkt og svært.
Med tiden får Lucy skabt sig et liv uden for familiens hus med venner og kærester. Da hun får at vide, at hendes far er død, fører det til et sidste og endeligt opgør med moren. Hun brænder alle de uåbnede breve og flytter ud af Mariah og Lewis’ hus. Hun får job, skifter navn og begynder at skrive.
I “Lucy” portrætteres mødet mellem to kvinder, der er vokset op i to meget forskellige verdener. De forsøger ihærdigt, men kan ikke begribe, hvorfor den anden tænker, føler og iagttager, som hun gør. Gang på gang spørger Lucy sig selv: “Hvordan i alverden bliver man sådan?” (f.eks. s. 21).
Både opbygning og tematikker fra Kincaids debutroman “Annie John” går igen i “Lucy”. Romanen består af fem kapitler, der hver har afsæt i en begivenhed eller et tema, der går igen i flere situationer, som Lucy oplever og reflekterer over. Alt gengives med hendes ord og hendes øjne. Når Lucy passerer markerne på vej til Lewis og Mariahs sommerhus, er det eksempelvis dette indtryk, hun videregiver: “Landskabet bød ikke velkommen med ord som: ‘Jeg er glad for at du kunne komme’. Det lød nærmere som: ‘Du vover ikke at blive her’.” (s. 32). I tematik forsætter “Lucy”, hvor “Annie John” slap, selvom hovedpersonen i de to romaner ikke er den samme. Lucy handler om det liv, der venter, når man forlader den verden, man er rundet af. Det er en fortælling om moderbindinger på godt og ondt, om race og om kvindekroppen.