Dem som bor på jorden har ansvar for himlen og for dem som er begravede. Man kan ikke bare efterlade nogen. Man tager dem alle med sig.”
Melanie Kitti er født i 1986 i Umeå i Sverige. Hun har en biologisk far, hun ikke kender. Hendes svenske mor blev gift med en chilensk mand, som var politisk flygtning fra Augusto Pinochets militærdiktatur. Kitti voksede op på landet uden for Kalmar, med sin mor og stedfar og søskende, som var hans, og ligesom hende racialiserede. Kalmar var engang en vigtig by for hele Skandinavien, og der er også noget pan-skandinavisk over Melanie Kitti.
Som 19-årig flyttede hun til Oslo, hvor hun uddannede sig til sygeplejerske. Hun arbejdede i psykiatrien, inden og imens hun gik på Kunsthøgskolen i Oslo. Da hun gik på sin master på Kunstakademiet i København, mødte hun de svenske forfattere Athena Farrokhzad og Johanne Lykke Naderehvandi, som var gæstelærere. Hun viste dem sine tekster, og de opfordrede hende til at skrive mere. Hun tilskriver dette møde, og de to forfatteres tilskyndelse, at hun havde modet til at søge ind på Forfatterskolen i København, hvorfra hun dimitterede i 2021. Hendes ansøgningstekster var dem, der endte med at blive til hendes debut ”Halvt urne, halvt gral” (2023).
Debuten er skrevet på svensk, bl.a. fordi den handler om Kittis svenske barndom. Hun har bistået med oversættelsen, der er foretaget af den danske forfatter Liv Nimand Duvå. Det har også betydet, at den ikke har figureret i opgørelser over danske debutanter og derfor ikke har været indstillet til nogle priser. Det på trods af, at den danske udgivelse er den første, og den ikke vil kunne udkomme som en debut nogen andre steder. Kittis bog, såvel som den angolanske digter Aaiún Nins ”På min huds sorthed” (2021) har medvirket til, at reglerne for bl.a. Bogforums debutantpris er blevet ændret, således at bøger der udkommer i Danmark nu kan indstilles til prisen uden at være skrevet på dansk.
Kitti har i 2021 sammen med digteren Priya Bains startet tidsskriftet ”Abhivyakti”, der udelukkende publicerer racialiserede forfattere. Fra 2016-2022 drev hun galleriet Destiny’s i Oslo sammen med tre andre kunstnere. Som kunstner har hun modtaget en række priser, heriblandt Konstnärsstipendiet från Marianne och Sigvard Bernadottes konstnärsfond, Bernadottefonden, 2024; Kunstnerstipendie, Nimbs fond, 2023; Udstillingspris, Statens kunstfond, 2023; og hun er nomineret til Sandefjord Kunstforenings Kunstpris, som uddeles i 2025.