Borte - Borta

Citat
”Når et foster bløder ud, kommer der klumper og blod, og man kan mærke klumperne når de kommer, og de kommer hurtigt, og man kan høre når de lander. Det er som om der bliver flere af at de kommer ud, og hvis man blander jord og støv kan klumperne ligge på den blanding, og man kunne have lagt hår over blandingen. Men fordi man må stoppe op og stå stille og bløde ud så lægger man hår nederst. Inden man begynder at bløde.”
”Borte – Borta”, s. 4.

”Borte – Borta” (2023) er Melanie Kittis anden udgivelse på dansk. Det er en tosproget bog, der læses på svensk fra den ene ende, og på dansk oversat af Kamilla Löfström fra den anden. Det gør tilsammen bogen til små 20 sider lang. Bogen er udkommet på Laboratoriet for Æstetik og Økologi, et forlag, der arbejder på tværs af genrer, og både med litteratur og samtidskunst- og teori. 

Bogen består af nogle prosaagtige digte, der fortæller en sammenhængende, men svært gennemskuelig historie. Der er et jeg, der er gennemgående, og jeget er på farten, ude at gå, formentlig flygte: ”Hvis der går nogen bag ved mig, er chancen for at jeg opdager det, mindre om natten end om dagen.” (s. 1).

Jeget er ikke direkte kønnet i bogen. Selvom der står om jeget, at det er gravidt, er det gravidt med ”to flade fostre i maven samtidig (…). De snurrede rundt.” (s. 1). Jeget spiser og kaster op, stinker ”indefra og ud” (s. 3), og det bærer på en mærkelig taske fyldt med griseskind: ”Der var ikke plads til det alt sammen, det væltede ud, og den var besværlig at bære på.” (s. 2).

135728012

Da der finder en abort sted, er det, som om det ikke er noget, der sker for jeget, det er mere noget, jeget forklarer, og det er også sigende, at jeget her bliver til et man. Og da det så er overstået, og jeget har aborteret sin graviditet, kan det igen fortsætte sin vandring, men kigger sig hele tiden over skulderen.

Og hvor skal det hen, dette jeg? Det er titlen et slags svar på, omend et lidt kryptisk svar, men fodrejsen fortsætter og bliver mere dunkel og mystisk. Et gulv i et hus løfter sig: ”for der var en masse bittesmå fluer nedenunder det, og da de fløj, tog de hele gulvet med sig, og neden under lå der en lille sø, og på bunden af søen lå der snegle og et laset flag.” (s. 8).

Til sidst bliver selve rejsens formål om at forsvinde på en måde også opløst: ”Til sidst da vejen ophørte, spillede det ingen rolle om solen gik op eller ned, eller om månen sad fast.” (s. 9). Det minder lidt om at nå til de ydre grænser for det programmerede kort i et computerspil, og så ikke kunne komme længere. Det er mærkeligt og absurd, og det er i det hele taget kendetegnende ord for Melanie Kittis forfatterskab.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Borte"